Reportage: GAFFA på G! Festival

Færøerne er ikke kun fjelde, fisk og får. Færøerne er i allerhøjeste grad også musik. Og fællesskab, traditioner og historie. Det vidner den store forsamling af mennesker om, der lørdag aften er samlet i det våde sand langs bugten ved bygden Gøta, hvor årets G! Festival synger på sidste vers.

Et husband på den malerisk placerede scene i vandkanten af Atlanterhavet skal sammen med fremtrædende færøske musikere lede forsamlingen gennem, hvad der måske ikke er G! Festivals mest internationalt appellerende event, men tilsyneladende mest populære målt på antallet af publikum. Der er i høj grad tale om et scenarie, der er de færreste festivaler forundt: folkeviser og kædedans for foden af græsgrønne fjelde.

Opbakning til musikken

G! Festival, der kører på 15. år, er en af Færøernes stoltheder, når det kommer til kultur. Det mærker man tydeligt, både i atmosfæren i den lille bygd, hvor alle arbejder for, at artister og gæster får en god oplevelse, men også når man taler med folk. Hvad end det er artister, branchefolk eller menigmand, der åbner sit hjem for at lade delegerede og artister få husly, nu der ikke findes hoteller i Gøta.

G! opfatter nemlig sig selv som et sted, hvor publikum kan komme og udforske det færøske vækstlag. Det fortæller komponist Kristian Blak, der i 1977 startede Færøernes eneste pladeselskab Tutl. I tråd med Tutl, der er statsfinansieret og ejes af en lang række færøske artister, handler G! om én særlig filosofi; nemlig at støtte færøsk musikmiljø. Derfor går overskuddet fra G! hvert år til musiklivet i Gøta Kommune. For som Kristian Blak siger:

– Hvis man giver artisterne mulighed for at udtrykke sig, giver man dem også mulighed for at udvikle sig.

Tutl, der udgiver 98 procent af al færøsk musik, sender en ny udgivelse på gaden næsten hver fredag, og særligt lande som Danmark, Island, Tyskland og USA er vigtige, når det gælder eksport af færøsk musik.

Med et indbyggertal på knap 50.000, hvoraf 2.000 går på musikskole, mens en venteliste på nu 700 stadig vokser, er musik en stor del af færingernes liv. Traditionel såvel som moderne musik, for sang og musik er færingernes foretrukne måde at udtrykke sig på.

Først i 1700-tallet fik Færøerne instrumenter, og en lang tradition med sang ligger derfor forud, hvilket har været med til at udvikle og fastholde musikkens nationale særpræg. Særligt kendte er Kingohymner, skjaldur (vuggeviser) og balladen (kvæði, der bruges i forbindelse med kædedansen, red.), der alle spiller en stor rolle på Færøerne den dag i dag.

Naturen har sin charme

En af de kunstnere, der lader sig inspirere af landets traditioner og naturen med Atlanterhavets konstante underlægningsmusik, er sangerinden Eivør, vel nok Færøernes mest kendte musiker sammen med Teitur.

Bosat i København, men oprindeligt fra Gøta, vender Eivør Pálsdóttir hvert år tilbage til sin hjemstavn, når juli oprinder, og G! står for døren. Dels for at støtte op om arrangementet og krydre programmet med sin egen musik, og dels for stemningens skyld.

Opvokset med en mor, der hver aften sang for sine børn, og en oldefar, der var Kingosanger, ligger landets traditionelle folkesange i hendes blod. Og selvom Eivør ikke altid bevidst sigter efter den karakteristiske kvadrytme i skabelsen af sin musik, fornægter traditionerne sig alligevel aldrig i tonen og melodien, når hun sidder med den færdige sang, fortæller hun.

– Der er ofte den her genkendelige melankoli og mørke i musikken, som også kendetegner den færøske tone generelt. Det hænger sammen med naturen, som vi ikke kan lade være med at blive inspirerede af, lyder det fra Eivør, der netop har udgivet en ny musikvideo til nummeret ”Tokuni” (tåge, red.), der er filmet i området omkring Gøta.

– Nummeret er et billede på en oplevelse, jeg havde som barn. Jeg var gået op i fjeldene alene og blev pludselig overmandet af tåge. I flere timer vandrede jeg rundt i forsøget på at finde hjem. Naturen er farlig, men den er samtidig også en del af den færøske charme.

International appel

G! er Færøernes næststørste festival og kendetegnet ved særligt at lægge vægt på færøske upcoming artister. Det er en tilfreds, men træt Fred Ruddick, booker for G!, GAFFA fanger på sidste dagen. Efter otte måneders arbejde kan han snart se tilbage på sit første år som booker i det færøske.

– Det fantastiske ved færøske musikere er, at de ikke lader sig diktere af en bestemt genre eller stil, eller hvad der er oppe i tiden. De laver lige præcis det, de ønsker at lave, og det giver nogle interessante og ofte abstrakte resultater, lyder det fra Fred Ruddick, der blandt andre har booket færøske musikere som Jógvan, Sakaris, Annika Hoydal og Lyon til årets festival.

– Mange af de færøske kunstnere tænker ud over landets grænser. De har noget, der appellerer til den danske såvel som den britiske musikindustri. Og så er der tale om artister, der har idéerne og strukturen til at passe ind i den moderne musikbranche, men som samtidig bevarer det færøske islæt. For eksempel Konni Kass, fortæller Fred Ruddick.

Hvor G! handler om diversitet, er kulturelle modsætninger lige så meget i fokus, når Fred Ruddick booker årets program. Det handler om at give publikum oplevelser ud over det sædvanlige og åbne folks øjne for nye ting.

– Det var fantastisk at opleve børn stå forrest ved scenen og fuldstændig lade sig opsluge, da Songhoy Blues var på scenen fredag aften. Der er noget hypnotisk over deres musik, og det fangede publikum. Det er et af de øjeblikke, der gør festivalen speciel, og hvor det hele giver mening, fortæller Fred Ruddick.

Songhoy Blues er et band fra Nordmali, der mødte hinanden i en flygtningelejr efter at være fordrevet fra deres hjemland af jihadister, der ville skære hænderne af alle musikere eller i værste fald dræbe dem. Efter at de havde spillet sammen et år, fik Damon Albarn øjnene op for kvartetten, der sammen med Africa Express optrådte på sidste års Roskilde Festival.

Danmarks næste Lukas

Men også danske artister har gennem årene fundet vej til det isolerede land i Nordatlanten, hvor det pittoreske landskab med de sorte klipper, de grønne marker og det blå hav må inspirere enhver kunstnerisk sjæl. Lukas Graham, Kashmir, Dizzy Mizz Lizzy, Nephew og Malk De Koijn er blot nogle af navnene.

Årets program, der hvad antal af artister må anses for noget tyndere end de forgangne år, bød på r’n’b-duoen Phlake og sanger/sangskriver Jacob Bellens som årets danske islæt.

– Phlake og Jacob Bellens er to meget forskelige artister, som på hver deres måde virkelig gør det godt. Jacob Bellens bliver spillet rigtig meget i radioen heroppe, og han er en spændende kunstner, der konstant fortsætter med at kreere, fortæller Fred Ruddick og fortsætter:

– Efter Phlakes succes med ”Angel Zoo” og ”Pregnant” og senest deres optræden på Roskilde Festival er der slet ingen tvivl om, at de var den rette til at starte festen torsdag. Og når vejret optræder, som det gjorde den aften med den pink himmel over bjergene, og folk foran scenen har en fest, giver det hele mening. Lukas Graham spillede her sidste år, og jeg er sikker på, at Phlake har potentiale til at opnå samme kommercielle succes. Forsangeren (Mads Bo Iversen, red.), har en fantastisk stemme, lyder det fra Fred Ruddick.

Læs en reportage om Phlakes besøg på G! Festival

Det kan godt være, at Fred Ruddick kan planlægge årets program, men er der noget, han ikke kan diktere, er det vejret. Det fik Jacob Bellens at mærke, da han fredag aften måtte se sig slået af slagregn og kastevinde. VIP-loungen blev derfor indtaget af band og et nysgerrigt publikum, der krøb sammen i den oldemors-lignende stue, og det endte med en hyggelig og intim koncert, der indkapslede musikken på fineste vis.

Ja, vejret kan ikke regne med, når det gælder Færøerne. Men rejser man til G! er der én ting, der er sikkert; man kommer hjem med tasken fuld af eksotiske oplevelser fra Nordatlanten.