Nyhed

Synthpop-veteranerne The Human League til Danmark

Bandet bag Don't You Want Me og Human er tilbage på landevejen

De engelske synthpop-veteraner The Human League spiller i Store Vega den 13. november. Bandet står bag mange internationale hits, ikke mindst "Dont You Want Me" fra 1981 og "Human" fra 1986. Vega lover tre årtiers klassikere fra et af Englands mest succesfulde elektroniske bands.

I 2011 udgav The Human League deres seneste album "Credo" efter ti års album-pause. "Credo" fik fine anmeldelser, blandt andet fire ud seks stjerner hos GAFFA under overskriften "Tvetydig glitterpop". Læs hele anmeldelsen her. Det er fire år siden, at The Human League sidst gav koncert i København. Her blev det til hele fem stjerner fra GAFFAs Ras Bolding under overskriften "Rutinerede synthpop-veteraner". Læs hele anmeldelsen her.

Siden 1978 har The Human League udgivet ni studiealbum, fire ep'er og 30 singler. Derudover har bandet haft fem album og otte singler på den officielle UK Top 10-liste og har solgt mere end 20 millioner album.


Philip Oakey, forsanger og sangskriver, er det eneste medlem af bandet, som har været med fra begyndelsen. I dag består bandet desuden af Susan Ann Sulley og Joanne Catherall, som begge kom med i bandet i 1980.

The Human League
Søndag den 13. november 2016 kl. 20:00
Store Vega, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
350 kr. + gebyr
Forsalg via Vegas hjemmeside og Billetnet.
Læs mere om koncerten med The Human League og køb billet.

Varm op med klassikeren "Don't You Want Me":

ANNONCE