Den britiske folk-punker giver to koncerter i landet til foråret
Frank Turner gæster København og Aarhus med sit band The Sleeping Souls til foråret. Første stop er Atlas i Aarhus mandag den 18. april, mens København, nærmere bestemt Lille Vega, får besøg af Turner dagen efter, tirsdag den 19. april.
Frank Turner startede sin karriere som forsanger i post-hardcorebandet Millon Dead, men gik i 2005 solo for at spille folkinspireret punk og har udgivet seks album i eget navn.
Han er netop nu aktuel med albummet ''Positive Songs for Negative People'', som han selv har udråbt til at være sit definitive statement og summen af de fem foregående plader. Lydmæssigt er ''Positive Songs for Negative People'' en mere rockende og energisk plade end den succesfulde foreløber ''Tape Deck Heart'' fra 2013.
Sidst Frank Turner gæstede Danmark ved en anmelderrrost koncert i København tilbage i 2014.
Billetter til koncerten sættes i salg fredag den 15. januar klokken 10 via VoxHall og Billetlugen.
Tag et lyt herunder for en forsmag på Frank Turners nye stil: