Vi har talt med den tyske musiker, der kan opleves i Pumpehuset senere på ugen
Wolfgang Flür, som mange nok kender fra tiden i Kraftwerk, optræder til Wave Fest i København den 3. september, en aften spækket med koncerter og dj's. Ved samme lejlighed giver også danske Ras Bolding koncert, så han sendte en mail af sted til der Wolfgang med lidt interview-spørgsmål.
Du optræder i Pumpehuset, København, den 3. september – hvad kan vi forvente?
– Publikum kan forvente underholdende musik og et visuelt show. Jeg medbringer nogle fine electro- og dance-numre, Kraftwerk-remixes, Yamo-remixes og andre numre fra min private samling såvel som dance-mixes fra mit "Eloquence"-album. Jeg spiller også numre af kolleger, musikalske venner – jeg giver en smagsprøve på mine nuværende musikalske interesser.
– Visuelt præsenterer jeg video og sjældne klip fra mine år med Kraftwerk såvel som ukendte tv-ting, film jeg selv har prouceret samt andet godt til at visualisere musikken. Jeg optræder anderledes end dj's, jeg er ikke dj, må jeg understrege, jeg er Musik Soldat og præsenterer musik på egen facon.
Sidste år udgav du albummet "Eloquence" – er dette et forvarsel om mere; kan vi forvente flere Wolfgang Flür-udgivelser i en ikke alt for fjern fremtid?
– Ja, "Eloquence" peger lige netop frem mod ny musik og numre, som jeg allerede arbejder på. Det kommende album får titlen "Collaborations", en slags programmusik i den forstand, at her bydes på numre sammen med andre internationale kunstnere, jeg har mødt på mine rejser. Der findes allerede fire sådanne numre med samarbejder på "Eloquence", og jeg elsker at arbejde på den måde. Jeg har jo ikke noget band, så jeg betragter lidt mine kolleger rundt omkring i verden som et kæmpe band, jeg kan arbejde sammen med over nettet, let og elegant fra mit hjem i Düsseldorf. Jeg skriver jævnligt tekster og indsynger dem i mit hjemestudie, eller lader min sangerinde Miriam Suarez om det. Så finder jeg på flere melodier, tilføjer dem, giver struktur til lydlandskaber så de i det mindste bliver til en slags popsange.
Nu talte vi om fremtidige udgivelser – lad os blive lidt ved det med fremtiden, for dengang med Kraftwerk sang I "Interpol und Deutsche Bank, FBI und Scotland Yard, Flensburg und das BKA, haben unsere Daten da" – set i lyset af de seneste års NSA-skandaler, hvor bekymret er du så over, at I fik ret?
– Meget bekymret!
I halvfjerdserne og firserne var elektronisk musik ofte forbundet med futuristiske idéer, oplagt hos Kraftwerk, men også med kunstnere såsom Gary Numan, Laurie Anderson, Jean Michel Jarre, Devo, Front 242. I dag er der tilsyneladende ikke samme stærke bånd mellem den elektroniske musik og futurisme – er du enig og i så fald, hvorfor tror du det forholder sig sådan?
– Man kan måske forklare det på følgende måde: i begyndelsen af halvfjerdserne blev vi præsenteret for et nyt instrument, Moog-sythesizeren. Lyden var så ny, at enhver musiker, der kastede sig over den følte en forbindelse til fremtiden – lyden var futuristisk. Denne følelse skabte så de futuristiske idéer og temaer. I dag er synthesizeren ikke længere helt så ny en opfindelse, hverken for musikerne eller for publikum derude. Ikke mange arbejder på nye idéer, og det tager tid at producere musik. Nye navne støttes ikke længere af musikindustrien og pladeselskaberne, cd’er sælger mindre og mindre, det går ned ad bakke for branchen. Det har I nok hørt om.
Hvad for musik lytter du til for tiden?
– Jeg lytter ikke til musik derhjemme for fornøjelsens skyld. Ro er den bedste musik for ører i min alder. Men jeg lytter særdeles opmærksomt, når jeg arbejder på musik.
