Vandreguitaren, der skal bortauktioneres til Danmarks Indsamling, har været i hænderne på den hårfagre sanger
Der er igen nyt fra vandreguitaren, som i weekenden havnede i Thomas Buttenschøns hænder, der spillede nummeret "Laurits". Buttenschøn er nummer 14 i rækken af danske musikere, der har spillet et nummer på guitaren og sat en autograf. Ved årets udgang vil vandreguitaren blive bortauktioneret, og pengene for salget vil blive doneret til Danmarks Indsamling 2016.
Thomas Buttenschøn bekendtgjorde for nyligt via sin Facebookside, at han vil holde en velgørenhedskoncert i Zambia for at sætte fokus på HIV/AIDS, som i Zambia stadig overføres fra mødre til deres deres børn på grund af manglende tests og medicin. Læs mere om projektet her. Thomas Buttenschøn har senest udgivet albummet "Sange der ikke er til Radioen" i 2014 – et album der fik fem stjerner af GAFFAs anmelder.
Vandreguitaren har tidligere været i hænderne på blandt andet Johnny Madsen, Rasmus Nøhr, Jacob Binzer fra D-A-D, Marie Frank og Tim Christensen.
Se Thomas Buttenschøn spille sangen "Laurits" her: