Nyhed

Slipknot til Danmark

Det maskebærende metalband besøger en by, de aldrig før har spillet i

Et af de helt store navne på den internationale metalscene, Slipknot, besøger Esbjerg som det eneste sted i Danmark på deres Europaturné i 2016. Nærmere bestemt torsdag 21. januar træder Iowa-bandet op i Blue Water Dokken i Esbjerg.

Det storsælgende og Grammy-vindende amerikanske metalband udgav for godt et år siden deres femte studiealbum "5; The Gray Chapter", og det er i forlængelse af denne udgivelse, at den altid maskebærende metalmastodont vender tilbage til Danmark – og altså Esbjerg for første gang.

Slipknot har givet koncert to gange i Danmark i år, først i Forum i februar og dernæst på Copenhell i juni. De to koncerter fik henholdsvis fem og fire stjerner af GAFFAs anmeldere. Om den førstnævnte skrev Michael José Gonzalez blandt andet: 


"Rammerne for koncerten er imponerende med ild, masser af ild, et enormt gedekranie, lyskæder og et massivt visuelt bombardement af lys. Heldigvis matcher musikken sceneshowet, og bandet har tydeligvis sat sig for kollektivt at lammetæve publikum med fængende, bidske metaludladninger på stribe." Læs hele anmeldelsen her.

Billetsalget til koncerten starter fredag 9. oktober kl. 10.00, og billetterne sælges fra www.tobakken.dk og www.mhe.dk og på www.billetten.dk

Varm op med "The Devil in I" fra sidste års album:

ANNONCE