Nyhed

Pete Rock kommer til Danmark

Den anerkendte producer og rapper spiller natkoncert i København den 12. december

Den kendte hiphop-producer Pete Rock kommer til Danmark lørdag den 12. december og spiller natkoncert på Rust. Med en Grammy bag sig er Pete Rock en pioner inden for sit felt og har sat et revolutionerende fingeraftryk på hiphopproduktionen med sine banebrydende mixes, hvor han fusionerer jazz, funk og soul med hiphop. Hans håndværk samt lyd har lagt fundamentet for, hvordan rapsange er struktureret. 

Pete Rock fandt vej til stjernerne i starten af 90'erne, da hans fætter, den nu afdøde Heavy D, introducerede ham til hiphopmiljøet. Herefter dannedes Pete Rock & CL Smooth, der kastede tre albums af sig. Siden da er det blevet til 11 albums på 22 år. Dj- og remix-karrieren har varet 25 år, og Pete Rock har siddet ved knapperne som producer for over 30 artister på tværs af fem genrer, heriblandt The Notorious B.I.G, Public Enemy, Mary J.Blige, TLC, Madonna, Mick Jagger og Lady Gaga.

Han har været til stor inspiration for navne som Kanye West, der kalder sig selv "The new version of Pete Rock", og hans fanbase er fordelt over hele verden med over 25 millioner solgte albums på verdensplan, og Pete Rock tjener stadig som en afgørende inspirationskilde for sine kollegaer anno 2015. 


Pete Rock (US - natkoncert) Rust den 12.12.15:

Billetsalg starter i dag kl.10.00.

Dørene åbner kl. 23.00


Showet starter kl. 01.00

Pris: 100 kr. i døren, 80 + gebyr i forsalg. Køb billet her

Facebook-begivenhed


Hør sangen "Cosmic Slop" fra Pete Rocks seneste album "Petestrumentals 2" her

ANNONCE