Den britiske singer/songwriter spiller for første gang i København
GAFFA spåede ved årets begyndelse blandt andre James Bay til at blive et stort navn i 2015. Bay har flere ep'er bag sig og i marts i år udgav han sit første album i fuld længde med titlen "Chaos & The Calm". James Bay har med en forrygende hastighed cementeret sit navn i hjemlandet og resten af Europa med hitsinglerne "Hold Back The River" og "Let It Go". Til foråret optræder han for første gang i København, når han den 23. marts spiller i Store Vega.
James Bay har tidligere på året markeret sig med flere festivaloptrædener. Han spillede på Pyramid Stage på Glastonbury, hvilket er en bedrift for en debutant. Danmark fik også besøg, da Bay lagde vejen forbi Nibe Festival.
Anmeldelserne af James Bays debutalbum og hans koncert på Nibe Festivalen har dog været lidt lunkne. Albummet "Chaos & The Calm" fik to stjerner af GAFFAs anmelder, der kaldte det iørefaldende og velmenende poprock, der dog mangler personlighed. Koncerten fik tre stjerner af GAFFAs anmelder, der kaldte den pæn, men for pæn.
James Bay (UK)
Store Vega, København
Den 23. marts 2016
Billetsalget starter den 30. oktober kl. 10 via Billetlugen
Lyt til hittet "Hold Back The River" her: