Frivilligorganisationen SOS Mod Racisme og musikselskabet Struglaz er gået sammen med Pede B, Pato, Mund De Carlo med flere
Frivilligorganisationen SOS mod Racisme, Nørrebro-musikselskabet Struglaz og en lang række af Danmarks fremmeste musikere og rappere er gået sammen om sangen "Ikke Alene".
Budskabet i sangen er ganske simpelt og bliver understøttet af en video, hvor mange forskellige personer optræder på den samme baggrund. Der er blandt andet besøg fra Alternativets Uffe Elbæk og skuespillerne Anders Bircow og Karl Bille.
Tekst og vokal er leveret af Clara Sofie, Pede B, Pato, Mund de Carlo, Ham Den Lange, Lior, Vigsø, Al Agami og Aleksander. Musikken er produceret af Milad Genius.
SOS mod Racisme er en international tværpolitisk bevægelse med søsterorganisationer i mange europæiske lande, der kæmper mod diskrimination, fremmedhad og racisme og kæmper for lige ret, lige værd og venskab mellem folk.
Nummeret kan downloades gratis på https://www.sosmodracisme.bandcamp.com, hvor man også kan donere et valgfrit beløb, hvis man vil støtte op om arbejdet.