Kendrick Lamar og Eminem medvirker også på soundtrack
Der er nyt musik fra Dr. Dre på soundtracket til biograf-filmen "Straight Outta Compton", som får international premiere til august. Det skriver NME.
Filmen handler om Dr Dres rap-gruppe N.W.A og den revolution, de skabte i musik-historien med albummet "Straight Outta Compton" fra 1988.
"Jeg ønskede ikke, at noget skulle fortynde mit eftermæle, så jeg var imod i begyndelsen," siger Dr. Dre.
Samtidig fortæller han, at manuskriptet i de første versioner var noget corny. Det var først, da Ice Cube tog tyren ved hornene, at der begyndte at ske ting og sager.
"Ok, vi har måske fat i noget her. Lad os rulle ærmerne op, gå i sort og virkelig give de her folk mere end de forventer, supplerer Dr. Dre.
Filmen skal ifølge Dr. Dre vise venskabet, kærligheden mellem musikerne samt forræderierne og ultimativt forsøget på at finde sammen igen og lave et nyt N.W.A.-album, hvilket ikke skete, da Eazy-E døde i 1995.
N.W.A. blev dannet i 1986. Gruppen bestod af Dr. Dre, Ice Cube, MC Ren, DJ Yella og Easy-E.
På soundtracket til filmen medvirker også Kendrick Lamar og Eminem.
Se traileren til "Straight Outta Compton" her: