Nyhed

Scarlett Johansson danner nyt super-popband

Scarlett Johansson finder sammen med fire andre kvinder til en ny popgruppe

Den blonde skuespillerinde med de danske rødder, Scarlett Johansson, har ved siden af sin filmkarriere haft gang i en række musikalske projekter. Hendes tidligere projekter tæller blandt andet et album med Tom Waits-covernumre, et bidrag til et Serge Gainsbourg-hyldestalbum af Pete Yorn og en rolle i Bob Dylans musikvideo "When the Deal Goes Down". Hendes nyeste projekt hedder The Singles og er et "super-pop" band bestående af kun kvinder. Om projektet fortæller Johansson selv i en pressemeddelelse, citeret af NME:

"Ideen var at skrive super-pop-dancemusik, der er skrevet og performet af piger." 

Bandets nye medlemmer tæller desuden Kendra Morris, Julia Haltigan, Holly Miranda og Este Haim. De to sidstnævnte er kendt fra henholdsvis The Jealous Girlfriends og Haim.


Johansson fortæller, at The Singles blandt andet har fundet sin inspiration fra andre kvindelige musikere og pigerockgrupper som Grimes, The Bangles og The Go-Go's, og tilføjer:

"Jeg ville have, at det skulle være ligesom disse bands: Ultra-pop, men altså også en smule ironiske og vittige."

Du kan lytte til bandets første single, Candy, her:


ANNONCE