I alle tre tilfælde er reaktionen: The show must go on
At man er rig og berømt, er som bekendt ikke ensbetydende med, at man ikke er underlagt tyngdeloven. Det måtte Madonna opleve på egen krop, da hun i aftes faldt ned ad en trappe under sin optræden til Brit Awards. Madonna rejste sig dog og gennemførte sin optræden og understregede i øvrigt, at hendes vokal var live, da den forsvandt under styrtet. Se hendes fald her.
I den forbindelse har vi fundet tre klip med tre andre stjerner, som har været så uheldige at falde ned af scenen – alle dog uden at komme alvorligt til skade, og alle uden at få stoppet musikken. Som bekendt: The show must go on!
Olly Murs
Ved festivalen Guilfest i Guildford, England 2012 gik det galt under Olly Murs' fremførelse af Stevie Wonder-klassikeren "Signed, Sealed, Delivered", som næsten fik bogstavelig betydning, da Murs faldt ned ad en trappe i siden af scenen. Han vendte dog tilbage og fortsatte koncerten efter få minutter, mens musikken spillede videre.
Nick Cave
Ved All Tomorrow's Parties-festivalen i Keflavik i Island i 2013 faldt Nick Cave i slutningen af sangen "We No Who U R" ned fra catwalken foran scenen. Hans band The Bad Seeds spillede dog videre, og efter et par minutter var Cave tilbage på scenen og fuldførte sangen og koncerten. Herefter tog Cave dog på hospitalet, hvor han blev undersøgt. Intet var brækket, men Cave havde fået mindre kvæstelser og blev rådet til at holde et par ugers hvil – som han dog ikke overholdt.
Iggy Azelea
Ved MTV VMA-showet i 2014 faldt Iggy Azalea under sangen "Fancy" ned ad en trappe i siden af scenen. Hun var dog kun underdrejet i få sekunder, inden hun vendte tilbage og rappede videre.