Det er otte år siden, sangeren sidst besøgte Danmark til en koncert, der høstede topkarakter i GAFFA
Nu kan du igen opleve den irske singer-songwriter Damien Rice, når han giver koncert i DR Koncerthuset søndag den 2. august.
Damien Rice besøgte sidst Danmark for hele otte år siden i 2007 i Store Vega, hvor GAFFAs anmelder Henriette Kirkegaard gav koncertoplevelsen topkarakter med sjældne seks stjerner.
I november udkom Damien Rice med sit nye album "My Favorite Faded Fantasy", der også har været otte år undervejs. Sangerens tredje album fik fire stjerner fra GAFFAs anmelder Michael Jose Gonzalez, der skrev, at "ikke meget har ændret sig i den irske sangskrivers melankolske univers, der endnu engang byder på blåtonede kompositioner, som ikke er bange for at pendulere mellem det stilfærdigt skrøbelige og regulær himmelflugt, hvor der spilles på alle tangenter."
Billetstarter starter den 27. februar klokken 10 og kan købes via linket her.