Nyhed

Starsailor melder Danmarksvisit og opsamlingsalbum

Britiske Starsailor gæster København i forbindelse med udgivelsen af deres opsamlingsalbum

Det britiske post-britpop-band Starsailor gæster Danmark og Store Vega den 19. oktober. Opsamlingsalbummet "Good Souls: The Greatest Hits" udkommer den 18. september og indeholder udover deres største hits også to nye numre. Albummet kan allerede nu forudbestilles på Amazon.

Om udgivelsen forklarer forsanger James Welsh:

"Der er gået mere end 15 år, siden bandet blev dannet, og sangene betyder stadig noget for folk. De synger stadig passioneret med til koncerterne. Vi hører historier om, hvordan vores sange har lagt soundtrack til vigtige øjeblikke i deres liv. Det er derfor, at vi følte, det var rette tid at udgive dette album – forhåbentlig, hvis sangene betyder så meget for vores loyale fans, kan denne kollektion hjælpe med at sprede ordet yderligere. Folk, der kender os for "Four To The Floor" eller "Alcoholic", kan dykke lidt dybere ned."


Efter fem års pause blev bandet genforenet til deres koncert på Isle of Wight-festivalen i 2014, og det var her, at udgivelsen af Greatest Hits-albummet kom på tale. Siden da har bandet atter turneret sammen som gæster for James Walsh på hans soloprojekt og efterfølgende under eget navn i USA sammen med kollegerne Embrace.

Billetter kan købes fra på torsdag lige her. 

Lyt til "Four To The Floor" fra albummet "Silence is Easy":

Se tracklisten for "Good Souls: The Greatest Hits" her:


1. Good Souls
2. Silence is Easy
3. Alcoholic
4. Give Up The Ghost (NEW TRACK)
5. In The Crossfire
6. Poor Misguided Fool
7. Four To The Floor
8. This Time
9. Fever
10. Born Again
11. Lullaby
12. Keep Us Together
13. Way To Fall
14. All The Plans
15. Hold On (NEW TRACK)
16. Tell Me It's Not Over
17. Tie Up My Hands
18. Fidelity
19. Four To the Floor (Thin White Duke Mix) (BONUS TRACK)


ANNONCE