Talsmand: NorthSide bliver lige så god, selvom Tinderbox er kommet

GAFFA har igen i år haft fornøjelsen af at få en snak med John Fogde, der er talsmand for den aarhusianske festival NorthSide, der i år løber af stablen i Ådalen 12.-14. juni. Vi mødte ham i NorthSides hyggelige baggård i Vestergade, hvor han fortalte lidt om tankerne bag årets festival, udfordringerne ved den såkaldte festivalkrig, samarbejdet med den nytilkomne Tinderbox, årets scoop og meget mere. Og så havde han intet mindre end de fem sidste navne til årets plakat oppe i ærmet. Et af dem et hovednavn sågar.

Ansigtløftning og festivalkrig

Hvordan tænker du, udviklingen har været i forhold til sidste år? Har I haft nogle nye ting, I gerne vil prøve af i år?
- Jeg tror, det man vil opdage, altså i forhold til, hvordan festivalen er opbygget er, at den festival, der kommer til sommer er den, der kommer til at minde mest om den det forgangne år. Forstået på den måde, at man vil kunne genkende opbygningen i forhold til sidste år, men der vil også komme masser af nye ting. Men i forhold til, hvor placeringen af de tre scener er, så vil det være det samme som sidste år.

- Den udvikling som vores OutSide-område har været igennem vil fortsætte, men vil fortsat ligge dernede. Rigtig mange af de logistiske ting vil minde om sidste år, men det, der er skønt, det er, at det område som P6 Beat-scenen lå på sidste år, er det samme område vi kommer til at bruge i år. Men det var næsten ikke klar til at brugt sidste år. Det var i allersidste øjeblik, at vi fik det banket op dernede. Vi var enormt glade for den måde, scenen var placeret på, og den måde overdækningen var placeret på, og bands'ene var enormt glade for at spille dernede, og publikum havde nogle rigtig gode koncertoplevelser.

- Men i forhold til indretningen dernede, og i forhold til logistik og at komme frem og tilbage, og at være der når der ikke lige var koncerter, så var det ikke lige så fedt som det kunne have været. Og det vil sige, det er et af de områder, som får en kæmpe ansigtsløftning i år, og måske nok det område, jeg selv glæder mig mest til at komme ned og se, for der er virkelig potentiale dernede, og det var et sted, som folk, selvom det var så skrabet, tog virkelig godt imod og fik nogle gode timer dernede med.

- Og så kommer der til at være nogle små twists, hvor vi flytter lidt rundt på nogle ting. Men i forhold til, hvordan det kommer til at se ud, så starter vi jo fra nul hvert eneste år. Det vil sige: al indretning og kunst og design og sidemiljøer osv., der starter vi jo fra nul hver eneste gang. Så der vil man jo, i nogle omgivelser man vil kunne kende, have nogle helt andre farver, møbler, kunstværker og en del andre ting. Så på den måde vil det jo så samtidig være helt anderledes.

Har I kunnet mærke den store festivalkonkurrence på jeres billetsalg i år?
- Det er svært at sige. Vi har jo lavet vores billetstruktur om og har lavet en fast pris, og det er første gang, vi gør det. Så om et positivt eller et negativt billetsalg er influeret af det ene, andet eller tredje, er jo enormt svært at sige. Men der hvor vi er nu, er vi rigtig godt tilfredse med at være. Vi synes, det går rigtig godt, der er endagsbilletter (fredagsbilletterne red.), der allerede er røget, og partout-billetterne går i et rigtig godt tempo. Vi ved af erfaring, at når først plakaten kommer ud, det er så der det for alvor rykker, og det har det også været de andre år. Så vi synes, det går rigtig fint og er godt tilfredse med salget.

I samme boldgade - har den såkaldte festivalkrig været en udfordring i forhold til bookning? Har I kunnet mærke den?
- Ikke mere end andre år. Der er sådan et mis-billede i Danmark om, at vi primært er i konkurrence med andre danske festivaler. Hvis du spørger mig, så vil jeg sige, at vores konkurrent er Bonnaroo-festivalen i USA, som ligger samme weekend som os. Det er en nøglesten i det amerikanske festivalmarked, hvor folk vurderer; skal vi til Europa i juni, eller skal vi til USA i juni. Og der er rigtig mange bands, der spiller Primavera i Barcelona (28.-30. maj, red.) og siger, at det er vores europæiske festival, og så tager vi til USA og spiller der i juni i stedet for. Og det er en kæmpe udfordring for os. For jeg vil sige, hvis de beslutter sig for at spille i Europa i juni, så har vi rigtig gode chancer for at få dem.

- Vi er jo også i et festivalmarked i Danmark, hvor rigtig mange af de bands som vi går efter, er der jo ikke andre, der går efter. Vi har vores egne relativt tydelige stil, og er på den måde ikke i konkurrence med specielt mange festivaler herhjemme. Så for os er det mere det internationale marked, og det er også det internationale marked, som er med til at drive priserne op, i langt højere grad end de danske festivaler. Der ligger nogle store festivaler både rundt omkring i Europa og i USA, der har nogle gigantiske budgetter, som kan overbyde os helt ekstremt. Så det er egentlig der, jeg ser den største udfordring i forhold til booking.

- Det er klart i forhold til publikummer, så er der konkurrence i Danmark, også bare på kulturområdet generelt. Som kulturforbruger er der jo et vist antal kroner, du vil bruge hen over en sommer på kultur, så der er selvfølgelig en konkurrence der. Men i forhold til bookinger er det altså udlandet, der er den største konkurrent.

Mere fokuseret end Roskilde og lige så godt som før Tinderbox

Hvordan ser I jer selv i forhold til Roskilde Festival?
- Vi har et meget mere fokuseret musikprogram, end de har, og jeg synes faktisk, det er strammere i år end det nogensinde har været. Du har selvfølgelig nogle "outliers" hvor du kan sige, at Sam Smith selvfølgelig måske er verdens største pop-navn lige nu - og ham har vi på. Han er udenfor den indie-stil eller elektroniske stil, som vi ellers har rigtig meget af. Men fordi han er så kæmpe stor, så er der er overlap i interesse hos vores publikummer. Det er det, vi altid har været gode til, synes jeg, at når vi finder navne, som ligger lidt udenfor vores profil, så er det nogle, hvor der stadig er et overlap.

- Som for eksempel med Lana Del Rey sidste år, som jo er et kæmpe navn, men som stadigvæk har en form for coolness, hvor folk, der kunne lide resten af vores plakat, tænker, at hende gad de faktisk også godt at se. På hiphop-siden havde vi ASAP Rocky, som er nøjagtigt det samme, for han henvender sig faktisk langt hen ad vejen til det samme publikum, der kommer for at se Arcade Fire. Det er også det, vi gør i år synes jeg, hvor vi har Sam Smith og vi har Wu-tang Clan. Jamen, hvis du kan lide the Black Keys og du kan lide the Jesus and Mary Chain, er der en reel chance for at du også godt kan lide de navne. Det er det, som vi bruger rigtig meget energi på, når vi skal sammensætte et program, nemlig at have et fokuseret program og så have nogle overraskelser, der stikker lidt ud, men hvor der stadigvæk er et overlap. Det synes jeg også vi er lykkes med i år.

Nu er der jo kommet Tinderbox-festivalen til siden sidste år, som NorthSide har et samarbejde med, men hvordan samarbejder I med dem?
- Ja, der er jo et overlap i ejerskab imellem NorthSide og Tinderbox, men der er også en opsplitning i, hvem der arbejder med hvad. Jeg har personligt ikke noget med Tinderbox at gøre. De folk, der sidder med kommunikation, markedsføring osv. har heller ikke rigtig noget med Tinderbox at gøre. De folk, der sidder og booker, jamen der er jo, igen fordi, at der er et ejerskabsoverlap, så er der jo selvfølgelig et overlap der. Men det har jeg for eksempel heller ikke noget med at gøre. Så jeg kan ikke rigtig udtale mig på vegne af dem, men det er jo svært at sige, hvad det kommer til at betyde.

- Og det vil de også sige fra Tinderboxs side, fordi de har jo ikke lavet festivalen endnu, og der er jo ikke nogen, der har lavet festival i Odense i mange år. Så det er svært at sige, hvordan der bliver taget imod det. Men vi har jo hele tiden sagt, at det må ikke have nogen indflydelse på NorthSide, at der er kommet Tinderbox. Det tror jeg også man vil finde i forhold til programmet og til oplevelsen derude, at man vil ikke lægge mærke til det. Det bliver en lige så god NorthSide i år, som hvis Tinderbox ikke havde været der. Det er jeg ét hundrede procent overbevist om.

Men nu havde I jo forrige år præsenteret Modest Mouse, der så aflyste, hvor I udtalte, at I gerne ville have dem tilbage. Men i år spiller de på Tinderbox?
- Det handler simpelthen om bandets prioriteter. Det handler om, hvornår de lægger deres turnéplaner. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at NorthSide bød på dem først og fik et nej. Så spurgte man, hvornår de er ude, og så lykkedes det at lande dem i Tinderbox-regi. Det er jo bare en dødkedelig lavpraktisk prioritering. De får jo hundredevis af bud på at spille hundredevis af festivaler rundt om i hele verdenen. Så det handler simpelthen om, at de går ind og ser på, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre for dem, og hvor vil de helts være på et given tidspunkt.

- Jeg ved ikke engang, hvor de skal spille henne vores weekend. Det kan også være de slet ikke spiller, men at Isaac Brock (Modest Mouse frontmand red.) havde et bryllup den weekend, Jeg aner det ikke, jeg ved bare, at det ikke kunne lade sig gøre. Og så var man jo i Tinderbox-regi sådan, at hvis vi kunne gøre et eller andet for at få dem til Danmark, så vil man jo rigtig gerne det, og derfor har man landet dem dernede. Jeg havde da foretrukket at se dem på NorthSide, det er der slet ikke noget tvivl om. Men det lykkedes bare ikke desværre.

Både plads til musikhistorie og aktualitet 

I forhold til de lidt ældre navne, I har på programmet (Grace Jones, GusGus, Underworld, The Jesus and Mary Chain), hvilke tanker har I så gjort jer med hensyn til aktualitet?
- Det er jo meget forskellige navne, kan man sige. Sådan nogle som GusGus er jo nogle, der hele tiden er aktuelle. De har lige spillet i København, de udgiver plader osv. Så dem ser jeg egentlig bare som et navn lidt ligesom the Black Keys, der har eksisteret i mange år, men som bliver ved med at udgive plader.

- Grace Jones, hun er et ikon! Hun kommer med en del historie og en karriere, der strækker sig fra 70'erne og op igennem 80'erne, hvor hun havde sin storhedstid. Men, jeg har set hende i de seneste år, og hun har fået fantastiske anmeldelser blandt andet jo af GAFFA, for de koncerter hun har leveret i København (GAFFA gav seks stjerner i Falconer Salen tilbage i 2009 red.) og Roskilde. Hun er en helt utrolig entertainer. Lady Gaga ville jo ønske, hun var lige så opfindsom som Grace Jones, så for mig er det et fantastisk navn. Jeg ved godt, der er mange, som overhovedet ikke har et forhold til hende, eller har et meget overfladisk forhold til hende, men vi ved, at som performer er hun sådan en, der kan trække folk ind. De gange jeg har set hende, har hun snakket meget mellem numrene og fortalt historier og underholdt rigtig godt. Hun er fuldstændig vild og bindegal på en scene, så det er jeg overbevist om, at det kommer til at give folk en oplevelse.

- The Jesus and Mary Chain er noget andet i min bog, for de er taget ud på en turné, hvor de spiller det her banebrydende debutalbum ("Psychocandy" fra 1985 red.). Hvis du spørger nogle af de andre navne, vi har på, som for eksempel Interpol og The Minds of 99, har de jo lyttet til de her plader, og det har tegnet dem. Så at få muligheden for at kunne præsentere det her banebrydende album, syntes vi var vildt interessant.

- Men langt de fleste navne, hvis du går ind og kigger, det er jo bands, der har ét, to, tre albums på bagen. Man kan sige, at The Black Keys jo har flere, men de har haft måske fire albums, hvor folk har kendt til dem. Og blandt vores andre hovednavne, har Alt-J to albums, Ben Howard har to plader osv osv. Så der er sådan en god blanding. Hvis man ser vores program i forhold til mange andre programmer, så synes jeg, vi er nogle af dem, der har mange unge navne på som hovednavne. Og det kan vi nok tillade os, fordi vi er en lidt mindre festival, så vores definition på hovednavne er noget andet, end hvis vi for eksempel var Glastonbury festival, selvom der også er nogle overlap. Så det er noget andet. Og det er jo fantastisk at kunne tage en fyr som Sam Smith, der jo har lavet ét album, og præsentere ham som et hovednavn. Det synes vi er vildt fedt, når der kommer ny musik op, der kan ramme så mange mennesker.

Hvad er jeres strategi i forhold til at præsentere danske navne? Nu har I for eksempel MØ på programmet for tredje år i træk?
- Men det er jo fordi, at MØ er... Altså, vi havde hende på super tidligt første gang, inden hun overhovedet havde lavet et album. Hun er sådan et navn, der er spændende at følge. Hun udvikler sig jo hele tiden. Hun er også et tegn på det brud på den klassiske struktur, som man så før i tiden, hvor man lavede et album og så turnerede måske halvandet eller to år, og så lavede man en plade mere. Det er jo ikke sådan hendes karriere er. Hun smider jo singler, ep'er, samarbejder og duetter hele tiden, så der kommer hele tiden ny musik. Så selvom man så hende sidste år, efter hun havde udgivet sit debutalbum, så er der jo nu kommet en hel masse nye sange, som hun tager rundt og optræder med. Og der kan jo nå at komme endnu flere sange i tiden mellem vi sidder her og snakker og hendes koncert.

- Hun kommer fra en ny generation, der er mere eller mindre opvokset med Soundcloud og Youtube og sådan noget. Og så er hun på et internationalt niveau, hvor hun samarbejder med rigtig store navne som Diplo og Major Lazer og sådan nogle. Det er jo helt vildt så internationalt et niveau, det er på. Den eksponering på verdensplan er jo ulig noget, vi har set siden Aqua. Så hun er spændende, og vi ved, hun er en fed performer, og at hun har et kæmpe publikum, og at vores publikum er vilde med hende.

- Hvis jeg skal fremhæve et andet navn, så er det The Minds of 99. De er jo sådan et band, som vi præsenterede her i Aarhus til en støttefest, vi lavede nede på Train, hvor der ikke var nogen, der anede, hvem de var. Så har vi siden fulgt deres karriere og præsenteret dem i juni, hvor de spillede for det største publikum, de nogensinde har spillet for og havde en rigtig fed oplevelse. Og det at kunne følge op på dem og præsentere dem nu, hvor alle ved hvem de er, og de har været på forsiden af alle magasinerne, de har haft radiohits osv., det er jo sindsygt fedt. Det at kunne følge den røde tråd gennem et bands karriere og præsentere dem for det fede publikum, som jeg synes, vi har, det er sjovt. Og i min optik er det noget af det mest interessante danske musik, der er lige nu.

Pludselig mulighed for endnu et hovednavn

Hvad synes du så personligt er det største scoop i år?
- Det er jo The Black Keys! Det er der ikke tvivl om. Det har været det mest ønskede navn til festivalen de sidste tre år. Det er et band, der kun har spillet én koncert i Danmark. Det er måske det største rockband lige nu. Så at have mulighed for både at kunne gå efter det her band, som vi selv har gået efter, og samtidig gå efter dem på vegne af vores gæster, som sindsygt gerne vil se dem og så få dem landet, det er fantastisk. Vi har jo budt på dem hvert år siden, ja i hvert fald siden år 2012. Så at det endelig lykkes, det er enormt fedt og befriende. Det synes jeg selvfølgelig er et kæmpe scoop. Men der er jo masser af ting rundt om i programmet.

- Altså hvis du spørger mig personligt, så er jeg helt oppe at køre over, at Death Cab for Cutie endelig kommer. De har været nummer ét på min personlige ønskeliste, siden jeg startede på festivalen. Deres nye album er vildt godt. Og det er jo, alt andet lige, sjovere at præsentere nogen, der er på album-tour med et rigtig godt album, end det er, hvis de er ude med noget skrammel, og folk bare gerne vil høre de gamle numre. Der synes jeg, vi har været heldige med, at mange af de navne, vi er ude med har rigtig gode plader ude. Så det bliver ikke bare en nostalgiting, men man kommer også for at høre det nye materiale. Det er stort for mig. Men FKA Twigs, som aldrig har spillet på en dansk festival før, og som igen også ligesom MØ, er sådan en, der dropper numre og ep'er og laver videoer til alle sine sange og sådan noget, hun er også vild. Og guderne må vide, hvor meget nyt hun kan nå at smide inden festivalen. Så det synes jeg også er skide spændende, og sådan kan jeg blive ved.

- Og så er det klart at det nye hovednavn, vi har fået på, det er en lidt sjov historie. Vi troede jo, at vi med Underworld havde lukket plakaten, og at det var det sidste hovednavn, vi skulle have på. Men så opstod der lige pludselig en mulighed for at få Antony and the Johnsons på, og han er jo ikke sådan en, der spiller festivaler. Det er ikke noget, han har gjort ret meget i. Men, at vi kan få ham, og især med det setting vi kan få ham i, hvor han kommer til at lave en koncert sammen med Aarhus Symfoniorkester så det bliver en helt unik koncert for Danmark og for Aarhus, det er rigtigt spændende.

- Han tager sin egen dirigent med, og så stiller de med 39 mænd og kvinder fra Aarhus Symfoniorkester, som skal bakke ham op og lave den her koncert på Northside. Det bliver sindsygt fedt. Han er jo en af de mest unikke, specielle og spændende stemmer igennem de sidste 20 år. Han er virkelig en særpræget herre, der har enormt meget skrøbelighed, men også en humor, når han optræder live - det har i hvert fald været mit indtryk. Det er denne her kæmpe store mand, der jo samtidig har en lille englestemme og er virkelig skrøbelig til tider. Han er en stor kunstner, og at få lov til at lave et setup med Aarhus Symfoni Orkester er sindssygt spændende, og det glæder vi os meget til.

Har du ellers nogle sjove anekdoter eller andet du vil fremhæve ved årets festival?
- Ja, der er jo mange. Det bliver sjovt at få De Eneste To tilbage. De lavede jo den her snigpremiere sidste år uden på pladsen, hvor de pludselig dukkede op med guitarer og spillede en surprise-koncert. Nu har albummet så været ude så folk har lært det at kende, men der var jo verdenspremiere på musikken hos os sidste år. Derfor har det jo også været oplagt at få dem tilbage, og så spille sangene "rigtigt". Det synes jeg er rigtig fedt.

Så synes jeg jo bare langt hen ad vejen, at det er lykkedes os at lave et lineup, der matcher den profil, som vi ser. Vi er selvfølgelig bevidst om, at der er rigtig mange bands, som publikum rigtig gerne ville have set, som desværre ikke er på plakaten. Guderne skal vide, der er mange navne, som vi selv også gerne ville have landet, men det lykkedes af den ene eller anden grund ikke. Men det er jo det, når man kun har ét skud i bøssen hvert år, så kan det være svært at få alt hundrede procent, som man gerne vil have det. Men jeg synes faktisk, vi har et rigtig rigtig flot program i år, og jeg synes faktisk, det er det mest fokuserede og stilrene program vi har lavet til dato, hvilket jeg også synes er rigtig spændende. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til at se, hvordan folk tager imod det, når vi kommer ud på pladsen.

Ud over det ekstra hovednavn, i form af Antony & the Johnsons i eksklusiv setting med Aarhus Symfoniorkester, kunne John Fogde løfte sløret for tilføjelsen af norske Emilie Nicolas og de danske bands The Minds of 99, Rangleklods og S!vas.

Billetter til festivalen, der som nævnt finder sted 12. -14. juni i Ådalen, kan købes via GAFFA Live, lige her.