Nyhed

Offspring Festival løfter sløret for de første 17 navne

Festivalen i Tivoli byder på engelske Låpsley og Marika Hackman samt flere andre internationale artister

4. og 5. september åbner Tivoli i København for fjerde år i træk op for Offspring Festival, der giver publikum koncerter på henholdvis Plænen, i Glassalen, i Pantomimeteatret og i Harmonipavillionen. 

Hvor festivalen tidligere har haft fokus på danske upcoming navne, er der nu også sat ind med solidt spotlight på nye artister fra udlandet. Det gælder blandt andre den britiske singer/songwriter Låpsley (billedet), der bevæger sig inden for den elektroniske genre, samt landsmanden og multiinstrumentalisten Marika Hackman, som leverer folk og alternativ rock-pop på scenen.

Der er dog naturligvis også gjort plads til et dansk islæt på festivalen, og navne som Cisilia, Kesi og Anya er derfor også at finde på årets plakat.


Festivalen kommer i år til at byde på i alt 25 navne, og du kan se den første bunke afslørende navne lige her:   

Gavin James (IRL) / Eaves (UK) / Marika Hackman (UK) / Låpsley (UK) / Kesi / Son Lux (US) / Charlie Cunningham (UK) / Cisilia / Anya / Tora (AUS) / JP Cooper (UK) / Sea Change (N) / Thomston (NZ) / Patrick Dorgan / Elias (S) / Astris S (N) / Novelist (UK) 

Offspring Festival løber af stablen 4.-5. september i Tivoli. Du kan købe billetter til festivalen lige her og læse mere på den officielle hjemmeside

ANNONCE