Nyhed

Flere debutanter på ugens top 10

MGP-børnene er dog stadig urokkelige

Fredag betyder hitlister, og denne uge bringer nyt blod til hitlisternes top 10.

Ugens album-top 10 er ikke præget af de helt store forandringer. Øverst på listen står MGP-ungerne stadig stærkt med samlet seks uger på førstepladsen og har Ed Sheeran, Mark Knopfler og Sam Smith lige i hælene. Både Ed Sheeran og Sam Smith rykkede op på listen i sidste uge, mens Mark Knopfler rykkede ned på en tredjeplads, som han dog har fået lov til at beholde i denne uge.

Øverste nyhed er Danser Med Drenge, der er strøget direkte ind på en femteplads og dermed skubber Djämes Braun ned på en sjetteplads. Mellemfingamuzik er dog sammen med Ariana Grande og Maroon 5 rykket op. Sidstnævnte var netop kommet ind på en 10. plads i sidste uge, efter at have været dømt ude i forrige uge. TV2's gode liv er ved at blive for meget for lytterne og er dumpet ned i bagerste række i top 10.


Ugens track top 10 har også fået et par debutanter, hvor Wiz Khalifa i samarbejde med Charlie Puth er røget direkte ind på toppen af toppen med en stærk førsteplads. Det betyder, at MØ med flere må takke farvel til toppens mest eftertragtede plads og tage sig til takke med en andenplads. Rihanna, Kanye og McCartney-konstellationen står stadig stærkt i top tre og runder i denne uge to måneder på top 10. Ugens anden top 10-debutant er Carly Rae Jepsen, der i sommeren 2012 hærgede landet med ørehængeren "Call Me Maybe", der dengang havde tre uger på førstepladsen.

Kygo kommer stærkt tilbage. I sidste uge var det en nedrykning, men i denne uge er nordmanden rykket fire solide pladser op til en fjerdeplads og skubber dermed Ellie Goulding, OMI og The Weekend ned i rækken. Maroon 5 er endnu engang at finde på listen med "Sugar", efter de i sidste uge måtte affinde sig med en 11. plads. Samme succes nyder Citybois dog ikke, de er fortsat dalende. Hvor de for tre uger siden peakede på en fjerdeplads, er de i denne uge ude af top 10.  

Se hitlisterne i deres fulde længde her og her.


ANNONCE