Nyhed

Se Kendrick Lamar og Flying Lotus sætte fut i en begravelse

De to amerikanske rappere har lavet en ny musikvideo til nummeret Never Catch Me

Flying Lotus har netop offentliggjort musikvideoen til singlen "Never Catch Me", som vil være en del af rapperen og producerens nye album "You're Dead!". I musikvideoen og sangen indgår Kendrick Lamar vokalmæssigt, og de to rappere får en begravelse til at live op på trods af det triste omstændigheder. Du kan se videoen nederst på siden.

I den Hiro Murai-instruerede video vågner en dreng og en pige op fra døden og deres kister, som er placeret i en kirke. Efter at være genopstået fra de døde danser de glade børn deres vej ud af kirken, og derefter kan man aldrig fange dem igen. Børnene løber og løber, bliver gladere og gladere og danser mere og mere, indtil de smilende kører væk i en begravelsesbil.

Flying Lotus har udgivet fler albums som producer, hvor han blandt andet har remixet Radiohead. Det var først i 2012 at Flying Lotus sprang ud som rapper under pseudonymet Captain Murphy, baseret på "Sealab 21" karakteren med samme navn. 


Flying Lotus' nye album er ude den 7. oktober og her indgår der stærke samarbejdspartnere, i form af Snoop Dogg, Kendrick Lamar og Herbie Hancock. Indtil da kan du få en forsmag på, hvad der er at forvente herunder:

ANNONCE