Læserne stiller spørgsmål til bandet, der er aktuelle med deres andet album, "Excess Space"
Kan I godt lide ninjaer (måske især American Ninja-filmene) og ingefær? Mads (via Facebook)
Carl (Riestra, trommer): – Jeg havde kæmpe optur over Teenage Mutant Ninja Turtles og fik en rød terapin som fire-årig, der hedder Skipper, som stadig har det vildt!
Henrik (Hamilton, sang, guitar, keyboard): – Jeg var og er kæmpe Turtles-fan! Et eller andet sted hjemme hos mine forældre står der måske 50 VHS-bånd med afsnit, jeg selv har optaget, dengang tegnefilmene blev sendt på TV2 første gang.
Johan (Luth, bas): – Jeg har altid været ret fascineret af Bruce Lee og hans film. Så dem hele tiden med min far som dreng. Bruce Lee lavede nogle virkelig imponerende ting i sine kampsportsfilm og var en interessant karakter. Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget jeg elsker ingefær.
Hvad er jeres livret? (Emil via Facebook)
Carl: – Porretærte og lam. Fordi jeg ikke kan få nok lam.
Johan: – Buffet. Jeg elsker god mad og store portioner. Når vi er på job, er det til tider et problem, hvis buffeten er for god, for så overspiser jeg og har for sygt mad-hammer, når vi skal spille.
Henrik: – Min fars curry er noget helt særligt. Men det er det meste af det mad, han laver.
Hvorfor forlod Rasmus bandet? (Torben via Facebook)
– Vi ville noget forskelligt, og den var ikke så meget længere end det. Vi er stadig venner, og han arbejder faktisk på vores bookingbureau nu.
Hvad inspirerede jer til at begynde at lave musik? (Kubik via GAFFA.dk)
Carl: – Det faktum, at jeg fra spæd bankede på gryder, der senere blev til papkasser, med kinesiske spisepinde som stikker og forelskede mig endeløst i alt, hvad der havde lyd.
Henrik: – Jeg tror, det var af at lytte til en masse musik – den, mine forældre hørte, og den jeg selv stødte på. Det har vel fået min lille hjerne til at boble, og efterhånden kom der hjemmelavede melodier og mere eller mindre volapyk-agtige tekster ud. I 3. klasse var jeg så heldig, at nogle af de andre drenge fra klassen var klar på at lave et band, og fra da af var der ingen vej tilbage.
Johan: – Jeg er vokset op med musik. Min far spiller meget, mine brødre spiller meget, og det har været det mest naturlige i verden for mig at spille musik. At skrive musik var noget, der kom senere. Da jeg var 16-17 år, begyndte jeg at opdage, at jeg havde nogle gode idéer, og derfor begyndte jeg at opsøge bandsammenhænge med andre folk, der havde en ambition om at skrive originale sange. Og når man først har ramt den der følelse i øvelokalet af "det her rykker for hårdt, og det har vi selv lavet", så er det en følelse, man vil forfølge resten af livet, tror jeg.
Hvad er den mest smigrende henvendelse, I har fået fra en fan? (Løven via GAFFA.dk)
Johan: – Jeg synes, at det var smigrende på en ret crazy måde, at en fan viste sin nye tatovering, der var vores "ninja-uden-hoved-logo" samt teksten "get in line for the sunshine", belyst af solskin.
Hvilke stoffer har I prøvet (Signe via Facebook)
– Alt på nær Krokodil…
Hvorfor er jeres nye album så pissefedt? (Ole via Facebook)
Carl: – Fordi vi sammen er meget stærke og ærer det at lave god musik uden at gå på kompromis med vores fælles vision!
Johan: –Og stor tak til Ole, der kunne høre det, som GAFFAs døve anmelder ikke kunne.
Hvad kan hyle jer ud af den? (Jernkæmpen via GAFFA.dk)
Johan: – Hvis vi en sjælden gang imellem bliver uvenner. Vi har virkelig brug for hinanden i det her projekt, så hvis der er ubalance i bandånden, kan vi alle freake lidt ud. Heldigvis er vi gode til at "kiss and make up" hurtigt!
Carl: – Når folk ikke fatter, hvad vi laver og forsøger at dreje os til noget, vi ikke er.
Hvad synes I er sjovt? (Jeronimus via GAFFA.dk)
Carl: – Vi kan godt lide satire og skæve jokes, noget der virkelig dyrkes i bandet. I Holland gik lyden en gang på en stor festival, og straks blev der sat gang i en joke, ingen fattede. Ren sejr, hvis I spørger os!
Henrik: – Jeg synes, Adam Buxtons oplæsninger af YouTube-kommentarer er geniale. Tjek dem ud. NU!
Johan: – At spille musik. Vi har det virkelig sjovt i øvelokalet. Meget af tiden går med at jamme latterlige numre og dårlige blues- og jazz-jams. Tit må vi stoppe, for vi griner så meget, at vi ikke kan spille. Vores lydprøver er også enhver lydmands mareridt. Vi spiller dødsmetal, blandet med funky jazzness så højt og hurtigt vi kan, til vores lydmand truer med at sige op.
Hvilke lemmer har I brækket? (Brix via Facebook)
Carl: – Aldrig brækket andet end stoltheden!
Johan: – Jeg har ikke haft fornøjelsen af brække noget, men jeg slår mig jævnligt på trommerne. Enten banker jeg mig selv over fingrene med stikkerne eller slår hænderne ned i trommerne, hvilket tit resulterer i blodige trommer.
Henrik: – Jeg har kun brækket fingre, men har tit slået hovedet.
Hvad gør I lige før, I går på scenen? Jesper (via Facebook)
Carl: – Diskuterer hvilken ny religion, vi bør tilslutte os for at virke mest cred. Herudover skriger vi mærkelige lyde for at bilde os selv ind, at vi varmer vores stemmer op!
Johan: – Lige før vi går på scenen, giver vi altid hinanden et kram, kigger hinanden i øjnene og siger ting som: "god koncert", "nyd det", "fyr den af", "husk det nye break", og så går vi på. Det er forskelligt, hvad der bliver sagt, men kram er fast tradition.
Er der nogle regler, om hvad man bare ikke gør i bandet? (Rik via Facebook)
Johan: – Ikke hvad jeg lige kan komme i tanker om. Vi er ret tilgivende overfor hinanden. Men det er ikke det samme som, at man bare kan opføre sig, som man vil. Vi har kæmpe stor respekt for hinanden, og derfor har man bare ikke lyst til at opføre sig som en nar.
Carl: – Hvis en person har taget en plads i tourbussen ved at lægge sin taske eller jakke på given plads, er det dødssynd, hvis man tager dennes plads. Vi går meget op i, hvor vi sidder i bussen.
