Nyhed

Öresundsfestival klar med det fulde program

Den dansk-svenske festival fuldender programmet med 13 nye navne, blandt andre Treefight for Sunlight

Det færdige program for den svensk/danske Öresundsfestival i Malmö ligger nu klart med 13 tilføjelser til plakaten:

Broken Twin (DK), Panda da Panda (SE), Treefight for Sunlight (DK, billedet), Discoteka Yugostyle (SE), Nabiha (DK), Gregersen (DK), Scraps of Tapes (SE), Lisa Alma (DK), Black Book Lodge (DK), Albert (SE), Faela (SE), !Regeringen (SE).

Broken Twin udgav i sidste uge sit debutalbum, "May", som har fået en fornem international modtagelse. Engelske The Guardian skriver som debuten: "Alt, den 25-årige rører ved, bliver sorgfuldt majestætisk", og The Evening Standard skriver: "'May' af Broken Twin må være et af tidens smukkeste album." Broken Twin fik også en pæn anmeldelse af GAFFA på weekendens Spot Festival under overskriften "Smuk Spot-åbning langt væk fra solen".

Öresundsfestival glæder sig også til at byde et opsigtsvækkende, musikalsk samarbejde velkomment under festivalen. Öresund Session er et nyt koncept, hvor en klassisk strygekvartet spiller sammen med festivalens aktuelle pop- og rock-musikere. Den unge kvartet Vindla String Quartet har haft stor succes med sine klassiske sessions, hvor de spiller koncerter med betydningsfulde rock-, pop- og jazz-artister. På Öresundsfestival gælder det Mads Langer, Kill J, Linnea Henriksson, Feviel, Nicole Sabouné, Gregersen og Lisa Alma.

Öresundsfestival premierer endnu et nyt dansk/svensk samarbejde. Efter koncerterne klinger af fredag den 30. maj inviterer København-baserede ArtRebels og Trailerpark Festival sammen med Malmö-baserede Konstpretton til efterfest og natklub. Dj's er Vinnie Who (DK), Christian d'Or (DK) og Michaela Larson & Martin Memet Könick (SE).

Öresundsfestival sætter desuden spot på den elektroniske musik med det nye programkoncept Beats by Öresund. Sammen med det Malmø-baserede dj-management/booking/PR agency, We Manage With Love, præsenterer Öresundsfestival nogle af de elektroniske guldkorn, som findes på begge sider af sundet.

Jonsson/Alter (Kontra Musik, SE),  Mikkel Metal (Echochord, DK), Ulf Eriksson (Kontra Musik, SE), Resoe (Pattern Repeat, DK), Martin Brodin (MB Disco, SE), Ocar Villata (Geography Records, SE), DJ Bacid (WMWL, SE), Finn of Tomland (SonuoS, SE/DK), Djuna Barnes (God Goes Deep, DK), Elina Christiansen (Tjejrejv, SE), Thomas Romlöv (KubKub VJs, SE/DK), Nobody Home vs KAB (SE), !Regeringen SE).

Öresundsfestival afholdes den 30 og 31. maj 2014 på spillesteder i og omkring Folkets Park i Malmö. Alle venues ligger i kort gå-afstand og tæt ved togstationen Triangeln, som er 29 minutter med direkte tog fra København H.

Det samlede program til Öresundsfestival er som følger:
Mads Langer Solo (DK), Gnučči (SE), Den Sorte Skole (DK), Linnea Henriksson (SE), Sleep Party People (DK), Vit Päls (SE), Broken Twin (DK), Panda da Panda (SE), Choir of Young Believers (DK), Nicole Sabouné (SE), Kill J (DK), !Regeringen (SE), Chorus Grant (DK),Baby in Vain (DK), RA! (SE), Lide Najs (SE), Treefight for Sunlight (DK), Discoteka Yugostyle (SE), Karl William (DK), Feivel (SE), Helhorse (DK), Eternal Death (SE) Mont Oliver (DK), OLD (SE), Stereo Explosion (SE), Ice Cream Cathedral (DK), Sista Bossen (SE), Gregersen (DK), Scraps of Tapes (SE), Lisa Alma (DK), Black Book Lodge (DK), Nabiha (DK), Albert (SE), Faela (SE).

Find billetter via GAFFA Live

Varm op med Treefight for Sunlight og "Come Closer":


ANNONCE