Nyhed

Stairway to Heaven – plagieret genvej til succes?

I forbindelse med genudgivelsen af Led Zeppelins fjerde album dukker en gammel kending op – nemlig beskyldningen om plagiat

Nu har vi balladen igen. Er åbnings-riffet fra "Stairways to Heaven" stjålet fra Spirits instrumentale "Taurus"? Dette spørgsmål er blevet taget op igen af Spirit-advokaten Francis Alexander Malofiy i forbindelse med genudgivelsen af Led Zeppelins unavngivne fjerde album fra 1971.

Plagiat-konflikten mellem Led Zeppelin og det californiske band Spirit er ikke ny. Den afdøde frontfigur fra Spirit, Randy California udtalte til magasinet Listener i 1997: "Jeg ville sige, at det var et rip-off". Til trods for dette synspunkt lagde California aldrig sag an og nåede derfor ikke at få afsluttet sagen.

"Taurus" er fra Spirits selvbetitlede debutalbum fra 1968, og "Stairway to Heaven" udkom som nævnt først tre år senere. Denne tidsforskel er dog ikke det eneste argument, der bliver brugt for, at et muligt tyveri kunne have fundet sted. Et tungere argument er det faktum, at Led Zeppelin 26. december 1968 varmede op for Spirit i Denver Auditorium Arena, hvor "Taurus" var at finde på setlisten. 


Malofiy har nu sat sig for at forhindre genudgivelsen af Led Zeppelins fjerde album, med mindre California retmæssigt bliver krediteret. Om Malofiys lykkes med dette projekt, vil tiden vise.  

Ligheden kan du selv vurdere her:

ANNONCE