Alle tiders Mylle: GAFFA anmelder Jørgen De Mylius store Grand Prix-krønike
Jeg vil så nødig skrive et skævt ord om noget som helst, der har den nærmest naturstridigt veloplagte og elskelige entusiast Jørgen "Mylle" De Mylius som afsender. Sådan var det, da manden i 2012 udgav sin rammende betitlede selvbiografi "Tak for al musikken."
Og sådan er det også nu, hvor Mylle - selvfølgelig, hvem ellers? - og Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck giver os en større, kaffebordsvenlig hardback med godt 250 sider om (hold fast) syv årtiers europæisk Melodi Grand Prix-historie.
Hvad enten man er forfatter, freejazz-musiker eller forsikringsagent er der næppe noget bedre udgangspunkt end den ubesmittede entusiasme over for opgaven.
Diplomatisk entusiast
Den må man sige, at Mylius har bibeholdt gennem de mange år, han har dækket Eurovision Song Contest (som det egentlig hedder) - og nu altså også i bogform, hvor hvert års konkurrence får sit eget kapitel.
Helt frem til 2013 og sejren for danske Emmelie De Forest, og inklusive pointtavler, helsidesfotos af vinderne og endda et appendix med de sidste ti års semifinaler.
Bogen er holdt i den diplomatiske, nede-på-jorden tone vi kender fra mandens skærmoptrædener. Det lettilgængelige indtryk - hvilket ikke er nedsættende ment- undertøttes af layout og indsatte koder i hver kapitel, som man kan scanne med sin smartphone og høre de respektive vindersange.
Der er således ikke så lidt at komme efter for de mange, som stadig følger den folkekære sangkonkurrence her 58 år efter starten i Lugano, '56. Det er, skal det indrømmes, ikke en skare undertegnede nogensinde har tilhørt.
Og er man i den kedelige situation, ja så er det unægtelig svært for alvor at engagere sig i minderne om dengang norske Bobbysocks swingede sig til sejr i '85 eller den irske "choksejr" ni år senere, hvor Paul Harrington & Charles McGettigan tog røven på alle med deres "Rock'n'Roll Kids."
Svære kår
Det er naturligvis en uvæsentlig indvending her, hvor Mylle da også leverer flere behjertede indlæg til Eurovision-institutionens forsvar. Ikke mindst i den udmærkede indledning, hvor han også ridser konkurrencens kulturhistoriske kontekst op og fortæller om showets svære kår blandt datidens smagsdommere i de første år:
"Danmark var med fra konkurrencens andet år 1957, og indtil programchef Niels Jørgen Kaiser meldte DR ud i 1966. Bortset fra lydsiden fra nogle af programmerne er ikke en eneste af disse aftner bevaret, mens der er talrige optagelser af tv-teater, Det Kongelige Teaters forestillinger etc.," hører vi således, og videre:
"Man kan måske endda gå så vidt som til at sige, at hvis populærkulturen dengang havde en rangstige, så kom grandprixet helt sikkert allernederst. Ikke i almindelighed hos seere og lyttere, men holdningen hos dem, der selv synes, de var toneangivende, smittede af. Det var simpelthen ikke i orden at indrømme, at man så Melodi Grand Prix. Og slet ikke at man kunne lide det. Der var bare forbavsende mange, der brugte tid på at se det alligvel."
Her har Mylius en ikke uvæsentlig pointe, og til disse "forbavsende mange" skal der lyde en velment anbefaling af Alle tiders Melodi Grand Prix - fra en anmelder, som allerede i de helt unge år insisterede på at sidde i et tilstødende lokale og se "De syv samuraier," mens familien var samlet for at overvære Linda Martin synge sig til tops med Johnny Logans "Why Me?" i '92.
Og som måske også i al stilfærdighed vil tillade sig at anfægte den værdidom, som Mylle lader stå som bogens sidste ord: "Bonnie Tyler fik ikke den respons ved finalen, som hendes optræden normalt giver. Hendes Believe in Me endte som nr. 19, men det rokker ikke ved hendes status som en af europæisk pops førstedamer."
(Bedømmelse: Fire af seks stjerner)
Jørgen de Mylius: Alle tiders Melodi Grand Prix - Eurovision Song Contest 1956-2013. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 248 sider, illustreret. Er udkommet.
