Karl Bartos: Koncerten har været længe undervejs

Karl Bartos giver koncert i København, nærmere bestemt Amager Bio lørdag den 1. februar. Bartos var igennem 16 år det rytmiske fundament for de tyske elektro-pionerer i Kraftwerk – fra 1975 til 1991. Han udgjorde en fjerdedel af det klassiske line-up og var manden bag de elektroniske trommer på plader som "Trans-Europe Express" fra 1977 og "The Man-Machine" fra 1978. På sidstnævnte album samt 80'er-pladerne "Computer World" og "Electric Café," som han også sang på, tog Bartos aktivt del i sangskrivningen sammen med Ralf Hütter og Florian Schneider.

I 1991 forlod Bartos Kraftwerk og søgte nye musikalske græsgange. Han dannede først projektet Elektric Music, med hvilket han udgav to plader. I det nye årtusinde gik han "rigtigt" solo. Hans første album, "Communication," udkom i 2003. Siden har den nu 61-årige herre eksperimenteret med audiovisuelle udstillinger, og det har givet veteranen idéen til at sætte sin musik sammen med billeder. Det er dette audiovisuelle udtryk, der vil kunne opleves i Amager Bio.

GAFFA har fanget Karl Bartos til en snak om, hvad vi kan forvente til koncerten i Amager Bio.

Hvordan har forberedelserne til København-koncerten været?
 
– Jeg har været længe undervejs. I 1999 begyndte jeg at arbejde på et audiovisuelt program, og jeg købte et digitalkamera, tre video-optagere og en lille Panasonic-mixer. Hertil kom så en masse brugte tv-apparater, kabler, kontakter, adaptere – en masse skrammel. I dag bruger vi selvsagt laptops. Vi har for nylig, efter udgivelsen af "Off The Record", haft premiere på det nye show ved Bruxelles Summer Festival. Alle de ansatte på Atomium (historisk bygning i Bruxelles, red.) var der i øvrigt for at overvære opførelsen af nummeret "Atomium".
 
Koncerten i Amager Bio er den første i Skandinavien under denne turné. Den 1. februar vil jeg være at finde på Københavns Hovedbibliotek til en Q&A-session, hvilket jeg glæder mig til.
 
Hvad kan vi forvente af koncerten?
 
– Jeg spiller de numre, jeg komponerede sammen med mine kolleger i sin tid: "The Robots", "The Model", "Neonlights", "Pocket Calculator", "Numbers", "Computer World", "Home Computer", "Computer Love", "The Telephone Call", "Tour De France" og mange flere. Der vil også være materiale fra soloalbummene, "Communication" og den nye "Off The Record".
 
Og hvordan med det visuelle?

– Der vil være tre storskærme på scenen med film, video-loops og animation, altså en kombination af klassisk biograf, mediekunst og VJ. En slags halvfems minutter lang film bestående af forskellige episoder.
 
Har du nogle specielle ritualer, du skal igennem, inden du går på scenen?
 
– Der er hverken meditation eller et glas champagne på programmet. Jeg skifter bare tøj og tager min øremonitor og mit headset på, alt sammen i slow-motion. Jeg skal dog være alene med mine folk. Måske en espresso?
 
Hvilke krav stiller du i din tekniske rider?
 
– Ikke noget specielt – et professionelt PA-system og tre store videoskærme og projektorer.
 
Hvad lytter du til i tourbussen?
 
– Stilhed.
 
Du har flere folk med dig på denne turné - hvorfor?
 
– Jeg kan ikke klare alt mit udstyr selv. På scenen er vi tre til at håndtere al audio og video. Jeg spiller synth og synger med min egen stemme. Robert og Mathias tager sig af vocoderstemmerne.
 
Det siges, at dit seneste album, "Off The Record", mest af alt blev udgivet fordi din nabo syntes, at sådan skulle det være. Kan du forklare nærmere?
 
– Jeg havde ikke selv nogle intentioner i den retning, men min nabo, Gunther Buskies, har et pladeselskab. Han kontaktede mig og sagde, "hey, Karl, har du nogle gamle bånd liggende på loftet? I så fald vil vi hjertens gerne udgive."
 
Til at begynde med afslog jeg, men han blev ved, hele tiden. Til sidst gav jeg efter, og så gik jeg i gang med at rode rundt i gamle arkiver og kasser. Megen af musikken var optaget på kassettebånd, så det tog flere uger at spille dem ind på computeren.
 
Da det var gjort, lignede det en dagbog med en masse datoer. Den begyndte et sted i 1977, og så gik det ellers slag i slag, dage, måneder og år, frem til mit første soloalbum som Elektric Music i 1993. Jeg brugte den tidsramme til albummet. Dengang kaldte jeg det ikke for en hemmelig lyd-dagbog, men det var ikke min intention, at det nogensinde skulle udgives. Deraf også titlen, "Off The Record" – den gav ligesom sig selv.
 
De fleste ved nok, at du var i Kraftwerk, men det er måske ikke alle, der ved, at du også har undervist på universitetet i Berlin i de senere år. Kan du fortælle lidt mere om det?
 
– Jeg tror faktisk ikke, det kan siges bedre end den officielle beskrivelse på lydstudiets webside. Jeg var såkaldt visiting professor og underviste i auditivt mediedesign i perioden 2004-2009.
 
– Der findes mange spændende områder i grænselandet mellem lydkunst og musik, i interferenszonen mellem orden, tilfældigheder og kaos. Vi undersøger alle determinationens grænser, i teori såvel som praksis. Her kan man blandt andet understrege sampling, en teknologi, der har ført til nye kulturelle former i kraft af citater og remix.
 
Vi undersøger også lyd og de forskellige måder, hvorpå lyd frembringes, hvordan lyd organiseres og struktureres i tid og rum. Vi beskæftiger os med de kunstneriske muligheder, som teknologien byder på i forhold til modifikation, modtagelse og optræden.
 
Vi diskuterer begreber såsom soundscape, ambient og lydoplevelse. Vi konceptualiserer og designer lyd i urbane miljøer, indenfor industrielt brand-design og i forbindelse med implementering af lyd-installationer. Vi forsker i auditive og visuelle stimuli, vi ser nærmere på den praktiske side af det at optræde, og vi undersøger ligeledes modtagelsen af lyd og visuel kunst. Vi er interesserede i de mange muligheder, der findes inden for lydudtryk.
 
Men alt dette hører fortiden til nu. I dag glæder jeg mig til at præsentere mit nye show i Tyskland og så, naturligvis, den 1. februar i Amager Bio i København. Vi ses!

Køb billet til koncerten via GAFFA Live.