Hele 12 grupper og solister spiller til Nordklang Festival i St. Gallen
Når Nordklang Festival i St. Gallen i Schweiz afholdes for ottende gang i denne weekend, vil der være rig mulighed for at opleve danske navne. Ikke færre end 12 danske indslag optræder på festivalen, der har specialiseret sig i at præsentere nordisk musik i bjergbyen i det nordøstlige Schweiz.
De danske navne er Captain Casanova, Dad Rocks!, Navneløs, Nordpå, Eggs Laid By Tigers, Live Foyn Friis, Mother Lewinsky, Penny Police (billedet), Goodiepal og Nordklang Sessions, et nordisk-schweizisk sangskriverprojekt, som er tæt forbundet med Spot Festival. Nordklang Sessions' danske islæt er Esben Svane, Nanna Schelde og Kjartan Bue.
Siden 2007 har Nordklang Festival, i samarbejde med Dansk Rock Samråd, præsenteret navne fra hele den nordiske musikscene og skabt et tæt samarbejde mellem især Danmark og Schweiz.
Årets Nordklang-program er som følger – hvis man skulle være på de kanter:
14. februar 2014:
19.30 - Kinok - Goodiepal & Bit-Tuner (FO/CH)
15. februar 2014:
20.30 - Grabenhalle - Captain Casanova
23.00 - Grabenhalle - Honningbarna (NO)
20.30 - Palace - Dad Rocks!
23.00 - Palace - Navneløs
20.00 - Hofkeller - Nordpå
21.30 - Hofkeller - Eggs Laid By Tigers
23.00 - Hofkeller - Live Foyn Friis (NO/DK)
20.00 - Pfalzkeller - Mother Lewinsky med orkester (DK/CH)
22.00 - Pfalzkeller - Nordklang Sessions (CH/DK/FO/IS/NO)
20.00 - Kellerbühne - Nordklang Sessions (CH/DK/FO/IS/NO)
21.30 - Kellerbühne - Antero Lindgren (FI)
23.00 - Kellerbühne - Penny Police 16.00 - Øya Bar Kafé - Live Foyn Friis (NO/DK)
23.30 - Øya Bar Kafé - Goodiepal
16. februar 2014
10.00 - St. Laurenzenkirche - Penny Police
11.30 - Øya Bar Kafé - Antero Lindgren (FI)