Nyhed

Se Julian Casablancas quizze i dansk jul

The Strokes-forsangeren bliver udfordret i bedste julestil – en gave er på højkant

I skolen var quizzer ikke Julian Casablancas' stærkeste side, fortæller han inden quizzen starter i DR's radioprogram Smag på P3. Værten Nicholas Kawamura klargør julequizzens regler for forsangeren. Han skal blot have tre korrekte svar ud af fem spørgsmål for at vinde en lille lyserød gave. Og på trods af Casablancas' dårlige statistik i quizzer i sin skoletid, er han frisk på at gætte.

Julian Casablancas var i det danske radioprogram i forbindelse med sin koncert i Vega med bandet The Voidz i går aftes. GAFFA har netop offentliggjort anmeldelsen, som du kan læse her.

Sangeren har dog en fordel i quizzen, da han har en dansk mor, og han besøger ofte sin danske familie i Jyllinge.


Strokes-forsangeren bliver blandt andet spurgt om, hvornår vi fejrer jul, og hvad vi hyppigst spiser til jul. Han får også et spørgsmål omhandlende, hvem der står bag nummeret "Jul, Det' Cool". Her vil Casablancas gerne anmode om at ringe til en ven.

Hvor meget ved han om dansk jul? Se om han kan vinde den danske julequiz i nedenstående klip: 


ANNONCE