Nyhed

Bill Wyman: Jeg hadede presset omkring The Rolling Stones

GAFFA har smidt en stribe spørgsmål efter den Danmarksaktuelle Stones-bassist

"Jeg havde bare lyst til at spille min musik og hadede det pres, som var omkring The Stones. Jeg ville spille det, jeg kunne lide." Ordene kommer fra 78-årige Bill Wyman og drejer sig om hans første soloalbum "Monkey Grip," som udkom i '74 – på toppen af successen med The Rolling Stones, som bassisten blev medlem af tilbage i '62.

Der skulle dog gå yderligere knap tyve år, inden amatør-arkæologen, forfatteren og bluesentusiasten Wyman valgte at trække stikket og hellige sig livet hinsides "verdens største rock'n'roll-band."

Siden har Wyman udgivet flere bøger og indspillet og turneret med ensemblet Bill Wyman's Rhythm Kings, som han samlede tilbage i 1997. I denne uge gæster stjernebassisten og hans rytmekonger Danmark for at give koncerter i Odense og København, og GAFFA benyttede anledningen til at kaste en stribe spørgsmål efter legenden.


Læs interviewet i GAFFAs artikelsektion.

ANNONCE