Nyhed

Se: Billy Ray Cyrus udtaler sig om Miley

Miley Cyrus’ far har åbnet omkring datterens seneste opførsel og fastslår, at hun stadig er hans ”lille pige”

I et interview på talkshowet "Piers Morgan Tonight" taler countrysangeren Billy Ray Cyrus ud om sin opfattelse af datterens seneste opførsel. Miley Cyrus har ændret sit image markant i de seneste måneder, og det hele kulminerede, da hun optrådte til dette års MTV Video Music Awards, hvor hun fraskilte sig den uskyldige rolle som Disneys Hannah Montana.  

De fleste forældre ville nok have svært ved at acceptere det image-skifte, som Miley Cyrus har kastet sig ud i, men hendes far har fuld forståelse for datterens opførsel: "Miley udviklede sig til noget helt specielt. Hun er bare Miley. Hun er en artist, hun er ægte. Jeg tror, det er det, der er sket i løbet af de seneste år, Miley har genopfundet sin lyd. Hun udvikler sig selv som artist. Jeg tror, at det er det, alle kalder kontroversielt lige nu. Det er stadig min Miley.", forklarer Billy Ray Cyrus.

Om hendes letpåklædte optræden til MTV VMAs udtaler far Cyrus: "Miley, du ved, jeg tror, hun kunne have sunget iført en skjorte og jeans, og det ville stadig have virket lige stærkt. Men havde vi så siddet her og talt om det? No way!"


Du kan se hele interviewet med Billy Ray Cyrus herunder:

ANNONCE