Positivt livssyn præger nyt album
Den dansksprogede pop-rock-trio bestående af Dissing-brødrene Jonas og Rasmus samt Las Nissen udgiver i dag mandag den 2. september deres tredje album, som har fået titlen "Kig Op". Det er første gang i tre år, at trioen udgiver nyt materiale. Jonas og Rasmus har fået musikken ind med modermælken, eftersom faderen hedder Povl og næppe kræver nogen større introduktion. Vennen Las Nissen kom med i 1998, og dermed har trioen i år 15 års jubilæum.
Det nye album adskiller sig både musikalsk og tekstmæssigt fra de to foregående udspil. "Lige Præcis (2008) og "Balladen Med Bartof" (2010) har begge kredset meget om de melankolske lydbilleder, mens trioen med "Kig Op" har sigtet mod at lave et album med nøgleord som optimisme og kærlighed.
Trioen er flittigt turnerende. Live spilles der egne sange, og i de senere år har Dissing og Las også spillet en del koncerter med Bob Dylan-fortolkninger.
Dissing og Las kan indtil videre opleves følgende steder i efteråret:
06/09 Stubhuset - Støvring – Trio
07/09 Koed Forsamlingshus - Kolind – Trio
20/09 Dagmar Bio - Sdr. Felding – Trio
22/09 Tornbjerg Kirke - Dylan-sange - Trio og kirkeorgel
28/09 Ranum – Trio
29/09 Asminderød Kirke - Dylan-sange - Trio og kirkeorgel
05/10 De Gamles Bys Kirke - København - Dylan-sange – Trio
06/10 Åbyhøj Kirke - Dylan-sange - Trio og kirkeorgel
10/10 KulturØen - Middelfart – Trio
25/10 Bygningen - Køge – Trio
01/11 Kansas City – Odense - Dylan-koncert med stort band
02/11 Cafe Ludvig – Sorø - Dylan-koncert med stort band