De fleste kender ham bedst som cykelsportskommentator, men bag den velkendte stemme gemmer sig en kunstner med et omfattende cv, som kun bliver længere. Også musikalsk.
Jørgen Leth er en mand med mange kundskaber, som både forfatter, journalist, filmmager, foredragsholder og meget andet. Mest karakteristisk af alt er hans fortællerstemme, som har gjort ham til folkeeje i rollen som cykelsportskommentator. På trods af sine nu 76 år fortsætter Leth med at skrive nye kapitler til sit livs biografi. Sidste fredag gæstede han sin hjemby Aarhus, hvor han stod på scenen med jazzbandet Reverse og optrådte med jazz'n'poetry. GAFFA mødte ham dagen derpå til en snak om musik, digte og det at være kunstner med stort K.
Den musikalske tilbagevenden
Hvordan opstod idéen til at lave det her jazz'n'poetry-projekt sammen med Reverse?
– Det kom sig af et andet projekt sammen med Søren Ulrik Thomsen, min gode ven og kollega. Han røg ind i et samarbejde med Mikkel Grevsen og Det Glemte Kvarter. De skulle spille en koncert på Jazzhouse i København. Så ville han gerne have mig med, og det sagde jeg ja til. Jeg har jo gode erfaringer med at optræde med musikere, så det ville jeg gerne prøve igen i denne her nye sammenhæng. Jeg fik så at vide, at det var nogle unge folk, nyuddannede fra konservatoriet, og jeg tænkte, at det kunne være spændende. Så blev det sådan, at jeg kom til at optræde med en del af Det Glemte Kvarter, som så bestod af Terkel, Gemmer og Jesper (Terkel Nørgaard på trommer, Søren Gemmer på klaver og Jesper Thorn på bas, red.).
Så det forgår meget impulsivt, når du indgår i de musikalske samarbejder, det er ikke noget, du sidder og planlægger bevidst?
– Nej, det kommer altid fra dem. Jeg ville da føle, det var mærkeligt, at jeg som gammel hærdet digter opsøgte musikere og sagde: "Skal vi ikke tage at optræde sammen". Det vil jeg ikke gøre.
Den 6. november skal du også optræde med Aarhus Symfoniorkester i Musikhuset. Hvordan blev det projekt til?
– Det var René Bjerregaard (dirigent, red,), som opsøgte mig for et par år siden, og det var jeg meget åben overfor, også for at se hvor det fører hen. Jeg skriver bare digtene, og så er jeg nysgerrig over at se, hvordan de kan bruges i andre sammenhænge. Så fortalte René, at musikken var Villa Lobos (Heitor Villa Lobos, brasiliansk komponist 1887-1959, red.), og det var jeg meget glad for. Jeg er jo meget glad for den slags musik, brasiliansk musik generelt, så jeg tænkte, at det var en oplagt idé. Sådan som jeg forstår det, skal René lave nogle filmoptagelser, som skal indgå i koncerten. Så dirigerer ham simpelthen orkesteret og mig, og det synes jeg er spændende. Så længe jeg ikke skal lave noget andet end det, jeg synes, jeg kan. Det, jeg har lavet sammen med Mikael Simpson, er det, der strækker længst. Det var noget helt nyt, som jeg ikke havde lavet før.
Så der er en del musik i dit liv for tiden?
– Ja, der er meget musik inde over, og det er jeg glad for. Jeg kan godt lide, at det er dem (musikerne, red.), der opsøger mig. Jeg er jo en gammel knark, en gammel digter, men jeg har jo altid godt kunne lide musik, været interesseret i musik og brugt musik i mine film. Min fortid som jazzanmelder er jo også en baggrund, og jeg synes, det er spændende at vende tilbage til jazzen sammen med Reverse.
Du har en baggrund som musikanmelder og har flere musikalske samarbejder bag dig. Har du nogensinde lavet eller overvejet at lave noget musik selv?
– Nej, det har jeg ikke. Det nærmeste, jeg er kommet er, at jeg har lavet en fuldstændig vanvittig pianokomposition som filmmusik til en film, jeg lavede engang om japansk bordtennis i 70'erne. Det fungerede meget godt, men ellers har jeg ikke følt mig fristet. Men jeg har en søn, der gør (Kristian Leth, forfatterskoleuddannet, digter og forsanger og guitarist i The William Blakes, red.).
Har du og din søn Kristian nogensinde overvejet at lave noget musik sammen?
– Det kan godt være, at vi på et tidspunkt gør det. Men jeg vil ikke være den, der kommer og forslår det. Men jeg er meget glad for det, Kristian laver, og det er klart, at vi er meget tætte på hinanden. Men jeg kunne ikke drømme om at blande mig i det, han laver.
Manden med de mange kunstneriske ansigter
Jørgen Leth har som tidligere nævnt arbejdet på et utal af projekter fra film over foredrag til journalistisk dækning af diverse sportsgrene, bare for at nævne nogle få. En tendens, der også har smittet af på hans to sønner Kristian og Asger Leth, hvor Asger er filminstruktør. I dag kan Jørgen Leth bryste sig af at have skrevet 25 bøger, lavet 42 film og udgivet musik med blandt andre Mikael Simpson og Frithjof Toksvig under navnet Vi Sidder Bare Her samt Abdullah S og Jonas Engberg, for ikke at nævne de tidligere omtalte projekter med Reverse og Aarhus Symfoniorkester. Men hvad vil manden med de mange kunstneriske ansigter selv karakterisere sig som?
Hvad vil du selv betegne dig som rent professionelt? Du er jo lidt af et multitalent.
– Jeg kan ikke lide ordet multitalent. Så tænker man: "De kan lidt af hvert, og så er det ikke særlig godt, noget af det." Men jeg synes jo, at jeg er en god digter, og jeg synes også, at jeg er en god filmmager. Jeg kan ikke lide, at det reduceres til, at jeg kan alt for meget. Så en lille smule irriterer det mig, når jeg hører ordet multikunstner. Jeg har fire professioner, og de er adskilte, hver for sig. Digter, filmmager, fortæller i Tour de France-sammenhæng og journalist. De overlapper selvfølgelig hinanden, men jeg holder dem alligevel adskilte.
Er der et erhverv, som du sætter højre end de andre?
– Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg tror nok, at jeg oprindeligt er digter, og det er også det, som jeg vender tilbage til. Så hvis jeg en dag holder op med at lave film, tror jeg stadig, at jeg vil skrive digte. Men jeg har stadig et par film i mig, tror jeg. Jeg arbejder på et par projekter, og jeg er også ved at lave en film færdig, som kommer her til vinter. Det styrer jeg alt sammen fra Haiti.
Tilbringer du stadig meget tid på Haiti?
– Ja, der tilbringer jeg halvdelen af min tid. Det er der, jeg bor. Selvom jeg ikke har mit eget hus mere.
Er din kunstneriske inspiration så større på Haiti end her i Danmark?
– Ja, jeg ved, at så snart jeg kommer derover, så skal der bare gå nogle dage, så kommer det. Jeg bestemmer mig for, hvornår jeg skal sætte mig ned og arbejde, og jeg ved for eksempel, at jeg ikke skal gøre det her i Danmark i denne omgang. Jeg er nødt til at udsætte det alvorlige skriveri, indtil jeg kommer til Haiti. Der skal være ro, der skal være nogle faste rutiner, der skal ikke være nogen, der ringer, og der skal ikke være nogen møder først og fremmest. Jeg prøver at forenkle min hverdag, jeg bliver meget forstyrret af, at der sker så meget.
Har du nogle fremtidige projekter i ærmet?
– Jeg fik en idé til en film efter Tour de France, om nogle colombianske cykelryttere. Jeg har ikke lavet cykel-film siden 70'erne, men der er så mange, der spørger, om jeg ikke kunne tænke mig at vende tilbage til det. Men der siger jeg som regel nej. Jeg har jo lavet det, og det er ikke en udfordring, hvis jeg nu synes, at jeg har lavet dem så godt, som de kan laves. Men jeg er meget fascineret af nogle colombianske cykelryttere, som kommer fra en meget speciel verden oppe i Andesbjergene. Men jeg ved ikke, om det lykkes.
Nu er der jo mange, som kender dig bedst som kommentator fra netop cykelsporten, og det virker lidt, som om din popularitet i den rolle har givet dig kultstatus. Hvad synes du om det?
– Det er jo en dejlig udvikling, men den kommer bag på mig, for jeg har jo altid været på den ene side avantgardekunstner med film, der taler til et smalt publikum, og med digte, som jo heller ikke henvender sig til et bredt publikum. Jeg har altid været kompromisløs og aldrig lavet film for at appellere til den brede folkemængde. Det mainstream har aldrig sagt mig noget. Men jeg kan godt mærke det, jeg kan også mærke, at det unge publikum er interesserede. Men jeg ved ikke, hvad det er. Om det er min coolness eller hvad. Men det gør indtryk på mig.
Ser du din popularitet som en mulighed for at udbrede avantgardekunsten?
– Det kunne da være spændende. Det er jo temmelig avantgarde, det, de spiller i Reverse. Det er i hvert fald ikke old-time free-form, og det synes jeg da kunne være fantastisk, hvis det kunne komme lidt frem, hvor folk måske ellers ville vende det ryggen. Så hvis jeg kunne være med til det, så ville det da være fint.
Coolness eller ej, historien om Jørgen Leth har mange interessante aspekter, og det sidste kapitel er endnu langtfra skrevet.
Har du lyst til at opleve Jørgen Leth på scenen med sine, kan du købe billetter til koncerten i Musikhuset den 6. november. Billetter kan findes på Musikhusets hjemmeside.
Derudover giver Jørgen Leth og Reverse igen koncert i Jazzhouse i København den 26. april 2014. Billetter til denne koncert kan findes via GAFFA Live.
Sidste uges koncert med Jørgen Leth og Reverse blev anmeldt af GAFFA, som gav den fire stjerner under overskriften: "Det danske kultfænomen fremviste en farverig palet af sine digte ledsaget af den velspillende Reverse-trio."