Metalbandet er klar med syvende af slagsen
Aalborgs metal-stolthed Mercenary har blandt andet headlinet den danske Headbangers Ball Tour i 2008, vundet en Danish Metal Award for årets album i 2006, turneret med de amerikanske metallegender Megadeth, King Diamond, Arch Enemy og optrådt på en lang række festivaler.
Nu står de klar med deres syvende studiealbum "Through Our Darkest Days", der følger op på det godt to år gamle "Metamorphosis"-album. Her tog bandet et nyt musikalsk udspring, efter at have mistet halvdelen af medlemmerne i 2009.
Det nye album udkommer den 29. juli, og første oplag udkommer i digipak inklusiv bonus-tracket "'Holding On To Serenity". Allerede nu kan du få en smagsprøve på titelnummeret her.
Samtidig med det nye album annoncerer bandet også en tre ugers europæisk headliner tour i august og september, som afsluttes med en dansk turné i følgeskab med bandet Essence.
De danske datoer ser ud som følger:
26/09 @ Godset, Kolding
27/09 @ Fermaten, Herning
28/09 @ Kulisselageret, Horsens
04/10 @ Templet, Lyngby
05/10 @ Club Brutal, Aarhus
11/10 @ Studenterhuset, Aalborg
12/10 @ Bygningen, Vejle
18/10 @ Vega, København
19/10 @ Kansas City, Odense