Gruppens koncert fredag bliver måske deres sidste i Danmark nogensinde. Sanger Janove Ottesen gør status.
Fredag giver Kaizers Orchestra deres måske sidste koncert nogensinde i Danmark på årets NorthSide Festival. Gruppen har nemlig proklameret, at de holder pause på ubestemt tid, når deres igangværende turné er overstået til september. 13 års karriere med otte album og mange hundrede koncerter lakker mod enden. I den forbindelse har vi fanget gruppens forsanger Janove Ottesen for at høre lidt om, hvad vi kan forvente, hvorfor gruppen har valgt at stoppe, og hvad medlemmerne nu vil kaste sig over.
Hej Janove, hvad kan vi forvente af koncerten på NorthSide?
– Det bliver en kombination af signatursange, hits og personlige favoritter. Vi spiller ikke bare 20 hits, for vi har jo ikke 20 hits, haha. Og det bliver med det helt store sceneshow. Hele scenen bliver fyldt med røde lys, bagtæppet bliver som en guldaldermaleri, og der bliver vist film på det. Og naturligvis kommer der vores klassiske elementer som olietønder, koben og gasmaske. Og jakkesæt og good looks, haha.
Hvordan har du det med, at det er på NorthSide, I giver jeres måske sidste danske koncert. Roskilde havde vel været mere oplagt, nu, det var her, I fik jeres danske gennembrud i 2002, og hvor I har spillet i alt fire gange?
– Hvis vi skulle spille på Roskilde igen, ville vi efterhånden få karakter af husorkester, og det tror jeg, hverken Roskilde eller vi ville synes var en god idé. Men hvis vi på et tidspunkt vælger at blive gendannet, kunnne det være fint at gøre det på Roskilde. Men NorthSide har vi en god forbindelse til, idet deres chef Brian Nielsen har været vores danske booker i en årrække. Det er en god festival med nogle spændende navne, selvom mange af de danske bands er nogle, der spiller på mange danske festivaler. For eksempel Nephew, de spiller på alle danske festivaler. Ligesom Kaizers, vi spiller på alle norske festivaler (griner, red.)
Hvorfor har I valgt at stoppe nu?
– Det skyldes dels, at mange af os har stiftet familie og ikke har lyst til at rejse så meget mere. Og dels, at vi synes, vi er kommet så langt med Kaizers, som vi synes, vi kan nå, og vi vil gerne stoppe på toppen. Og så har vi også lyst til at lave andre ting. Kaizers har fyldt ekstremt meget i vores liv de sidste 13 år, og vi har ikke haft tid til ret meget andet. Det er en beslutning, vi tog for fem år siden, inden vi begyndte at skabe vores "Violeta, Violeta"-trilogi, og det var en meget god motivationsfaktor, så vi kunne skabe et værk, hvor vi kunne sige, at vi går "all in", og så stopper vi. Vi vil ikke afvise, at vi bliver gendannet på et tidspunkt, faktisk håber vi på det, men vi kan ikke sige, om det kommer til at ske.
Er der også dårlig kemi i bandet?
– Nej, slet ikke, faktisk har vi det rigtig godt sammen.
Mange højdepunkter og en enkelt fiasko
Hvad skal I nu lave?
– Geir (Zahl, guitarist, red.) og jeg skal arbejde på en musical med udgangspunkt i musikken og teksterne fra Kaizers-universet. Terje har sit band Skambankt, som udgiver et nyt album til vinter. Jeg skal også skrive noget filmmusik og kunne også godt tænke mig at lave en ny soloplade på et tidspunkt (Ottesen udgav sit første soloalbum, "Francis' Lonely Nights" i 2004, red.). Andre medlemmer ved endnu ikke, hvad de vil lave.
Hvad med økonomien? I har vel tjent godt på Kaizers, og så skal I jo vænne jer til lidt færre penge mellem hænderne?
– Ja, men det klarer vi nok. Vi har da tjent lidt, så vi har fået et godt fundament til at komme videre på, men vi har ikke tjent så meget, at vi bare kan gå på pension nu.
Hvis I kigger tilbage på jeres karriere, hvad har så været det største højdepunkt?
– Der har været mange. Det var et højdepunkt, at vores første album ("Ompa Til Du Dør", red.) solgte 100.000 eksemplarer i Norge. Vi havde håbet, vi kunne spille på klubber med plads til 500 personer, men vi endte med at spille udsolgt på Rockefeller i Oslo ni gange, altså ni gange med 1500 personer hver aften. Det var også stort, at vi skrev kontrakt med Universal i Tyskland inden vores tredje album "Maestro", og det var stort, da vi spillede på Roskilde i 2002. Også de andre gange, vi har spillet på Roskilde, har været gode, især i 2011 på Orange Scene. Det har også været fedt, de 10-12 gange, vi har spillet i Vega. Og også de ting, vi har oplevet i år, hvor vi har spillet en uge i træk i Operaen i Oslo med symfoniorkester, og vores forårsturné, hvor vi spillede udsolgt på Koko i London, og hvor vi spillede på The Metropolitan Opera i New York. NorthSide bliver selvfølgelig også et højdepunkt, og så at vi skal slutte med at spille fem koncerter i Stavanger i Oslo, på hjemmebane, for i alt 50.000 personer. Det bliver kæmpestort.
Hvad har så været jeres karrieres største fiasko?
(Pause). – Der har heldigvis ikke været ret mange. Måske, at der ikke altid var den store økonomi for os i at give koncerter uden for Skandinavien. Der skulle gerne komme 1000 til hver koncert, hvis det skulle være en nogenlunde god forretning, og nogle gange kom der kun 500. Men det synes vi nu også er godt for et band, der synger på norsk, og der kom da også 1000 i Wien for eksempel.
Hvordan vil I gerne huskes?
– Som et band, der skrev gode tekster og melodier og som et fantastisk liveband.
