Dagbog om teaterkoncerten The Raven kapitel 3

Se flere billeder fra forberedelserne i GAFFAs gallerisektion.

Fredag den 11. og lørdag den 12. januar spiller teaterkoncerten "The Raven" på Københavns Musikteater. Teaterkoncerten har Claus Hempler, Anne Vester Høyer og Julia Schmidt i hovedrollerne og byder på nyskrevne sange med forlæg i digte af den  amerikanske forfatter Edgar Allan Poe (1809-1849). Begge spilledage er i øvrigt udsolgt.

GAFFA har fået komponisten og musikeren Johnny Stage til at skrive dagbog om forberedelserne til teaterkoncerten. Prøverne og dagbogen starter fredag den 4. januar i Københavns Musikteater i Kronprinsensgade 7 i det indre København.

I hovedrollerne: Claus Hempler, Anne Vester Høyer og Julia Schmidt.
Musikere: Johnny Stage, Ida Bach Jensen og Henriette Groth.
Instruktør: Anders Lundorf. Musikalsk instruktør: Allan Klie.
GAFFA-dagbog og fotos: Johnny Stage.

Snow white spraytan:

Tirsdag d.8.1. Nyder egentlig turen ned ad strøget til teatret idag, denne kolde morgen. Er normalt kun til sol og varme og flygter så ofte jeg kan til sydlige himmelstrøg for at hellige mig de kræftfremkaldende stråler. Ved kostume og sminkeprøve igår var der ellers ikke videre begejstring for mit nyanlagte Dolph Lundgren-1987-look, jeg har tillagt mig under et nyligt ophold i omtalte sollys. Den slags hører åbenbart ikke hjemme i et Poe-stykke? Så jeg er blevet lovet en hvid spraytan og et sæt tøj der matcher. Teatret er et fedt rum til at køre den ud, både med lys, lyd og især udklædning. Siden det blev hipt at ligne en pædagog fra 70'erne eller bare slet ikke "dresse" op, ligner musikscenen efterhånden lort, og man må i teatret for at finde legitimiteten i udklædning.

Wyman & Tidmand:

Er mødt lidt tidligere ind da jeg gerne vil prøve min sitar-guitar af på et af Hemplers numre. Vi sagde "Velvet Underground" i munden på hinanden i går, og så mumlede han noget om indisk stemning i nummeret????
Han skal få østens mystik at føle; et ordentlig skud forvrænger på dyret og noget Jimmy Page-mund kan vel nok begejstre.
Efter den obligatoriske morgensamling og kaffeforgiftning skal vi endelig spille hele stykket igennem. Lysfolkene har knoklet hele natten og er stadig igang omkring os. Det er en vild oplevelse når teknik, skuespil og spil skal prøves af i disse næsten færdige omgivelser. Lyssætningen og video er allerede en kæmpe forskel, man skal pludselig nogle steder navigere i mørke, andre har man spot lige i fjæset og kan ikke se en dyt.

I et af de første numre er der blevet byttet om på guitar og bassens rolle, hvilket gør at jeg i stedet må spille på bariton-guitar og ser et snit til at snige en Bill Wyman-positur ind, hvilket ingen opdager.

Under frokostpausen skal alle åbenbart ned og have "stenalderkost" i en ny hipstercafé om hjørnet, som lydguruen Erik taler varmt for. Hvad er der nu galt med en god sandwich?

Efter at være pisket af hele to instruktører er jeg simpelthen så udmattet og sulten at den søde pige i sandwichbaren selv må bestemme hvad hun kommer i min sandwich, bare ikke tomater...

Da jeg ringer på teatrets dør, præsenterer jeg mig som Bjørn Tidmand, bare for at prøve noget andet.

Alt godt fra madpyramiden:

Vores produktionsleder (og teatrets mor) Gur har i mellemtiden i samråd med vores herskere Anders Lundorph og Allan Klie fundet ud af at arbejde er godt og mere er bedre. Så vi får alle tildelt mere (arbejds)tid og belønningen er sukker. To gigantiske slikfade bliver båret ind og tømt hurtigere end hurtigt. Vores kære lydmand Erik, som ellers talte om hvor sund hippie-stenaldermaden var, bliver set med mere end 10 fingre i fadet og skærmen fuld af Metadon-mix. Jeg lover ikke at klynge ham op på Facebook i dette ynkelige øjeblik mod han blot giver mig et lidt bedre monitormix.  
Dagens sluttes af med seperate prøver i salen, alt er forløbet godt, og flere er døde undervejs, ifølge manus......