Stolenwatch: "The Last Motel" – sang for sang

Den danske gruppe Stolenwatch er klar med deres andet album, "The Last Motel", opfølgeren til "Singles" fra 2010. Vi har fået gruppen til at fortælle om det nye album, nummer for nummer.

The Last Motel
Tur uden retur. Intronummeret er rejsen ind i syndens hule, hvor du er heldig, hvis du kommer ud i live. Gæsterne på "det sidste motel" får alt, hvad de vil have af hotelejeren - men bestemt ikke, hvad de har brug for. "I got everything from Johnny Cash to Britney Spears", siger motelejeren nihilistisk... Titelnummeret med en snerren af "Pixies", er en rejse fra de mørke udkantsområder ind til den indre by af forbrug, misbrug og dekadence. De klare referencer til Pixies er også åbenlyse i de dynamiske on/off passager - Quiet, loud, quiet...

Carport
En dysfunktionel familiesaga, og en hudfletning af generationen, der voksede op med primær kærlighed fra diverse institutioner. På denne tvivlsomme forstadshymne rulles dagligdagen ned for ørene af hovedpersonen, og panikangsten breder sig i takt med faderens opførelse af familiens carport. Hele nummeret er sunget i treklang og med distortionpedalen i fuld bund.

Faking It
Løgn med løgn på. Rollespil i kødbyen, hvor forstillelse gør det svært at genkende sig selv og andre. Alt præsenteres i en flot og venlig indpakning, men grundlæggende er kernehuset råddent. "I was trying to get closer, but you're rotten to the core". Hvem "faker" hvem er det gennemgående tema i en fortælling, hvor festmisbrugeren tordner over andres misbrug. "Faking It" er tvetydig i sin blanding af sang, der nærmer sig "spoken word" og tunge akkorder, der skurrer mod det melodiøse arrangement.

All I Said
Et af de mere afdæmpede numre på pladen, der med mundharpe og cyklisk opbygget guitarfigur vækker minder om blueset sydstats-americana. En klassisk kærlighedssang, der omhandler det at føle sig afvist på et forkert grundlag. "Honey I know for sure, you don't know me. Honey I know for sure, you gotta know me".

Let Me Let You
Klassisk 60'er-garagerock i den gode gamle Kinks- og The Who-tradition med Stolenwatch' karakteristiske treklangsvokaler. Det er dansabel rock med en opdatering af tidernes mest klassiske riffs, der gladeligt driver sangen af sted - uden at være bange for at se sig både frem og tilbage. Albummets mest poppede og lige ud ad landevejen sang.

Stolen Watch
Et af bandets første numre, der nu endeligt har fundet vej til albumudgivelse. Et kontrastfyldt nummer, hvor de skrøbelige, nærmest hviskende vokaler bliver båret af en støjende lydmur af tonstunge guitarakkorder. "Have you seen my stolen watch? It was built by one of us," åbner samtidig op for et af de mere finurlige lyriske indslag på albummet.

Looking For Tracy
Klassisk rock skåret ind til benet på 2 minutter og 20 sekunder. Høj energi, tunge riffs og mundharpe-solo, der suser af sted med albummets højeste BPM. Sangen handler om fyren, der havde the upper hand fra start. Desværre gik Tracy solo, og fyren faldt baglæns og leder nu stadigvæk efter de gode tider, hvor han var på toppen.

Innocent Bluff
"Why do I always lose my self and go shopping?" spørger fortælleren igen og igen, når han/hun står med posen med de sidste nye indkøb. Work, buy, consume, die: Masser materielle goder bygger en flot facade op, der spærrer for hovedpersonens udsyn. Et nummer der, rent musikalsk, udtræder af 90'erne og det tætteste, Stolenwatch nogensinde har været på stadionrock. Grunge med masser af patos, specielt i den storladne og befriende afslutning.

I Curse The Lies
Det mest bedrøvelige nummer på albummet. Om den "ikke-troende", der pludselig desperat klynger sig til troen, da han mister en person, som han har kær til døden – for at overleve og udholde savnet og tabet. "I curse the lies that say you won't be waiting there for me, after all you are an angel no one here can see". Man kan næsten høre på det desperate omkvæd, at hovedpersonen har mere end svært ved at overbevise sig selv. Musikalsk et nummer i den tungsindige ende med et mørkt og slæbende groove.

Monday Wishes
Albummet afsluttes heldigvis i en lettere tone med en afstikker til en skæv britisk cockney-pastiche. "Monday Wishes" er Stolenwatch, når de er allermest legesyge og uhøjtidelige, og nummeret, som lytteren vil elske at have en holdning til.

"The Last Motel" udkommer mandag den 29. april.