Den finske trio gæster Loppen til november og udgiver desuden film og bokssæt
Det finske alternative rockband 22 Pistepirkko, der har udgivet album siden 1980'erne, er klar med et omfattende bokssæt med titlen "The Singles", som kommer på gaden den 19. oktober. Derudover annoncerer trioen en koncert på Christianias Loppen den 15. november. Desuden kan man nu se danske Andreas Haaning Christensens dokumentarfilm "22-Pisterpirkko. Sleep Good - Rock Well" fra 2006 gratis via Filmstriben.dk.
22 Pistepirkko blev grundlagt tilbage i starten af 80'erne af brødrene Asko og PK Keränen sammen med deres ven Espe Haverinen i den lille flække Utarjävi i det nordlige Finland. I de seneste godt og vel 30 år har bandet bevæget sig mellem utallige forskellige genrer som for eksempel blues, country, rock, elektronika og pop.