Efter mange udenlandske koncerter rammer turnéen en lang række danske spillesteder
Jazzdivaen Sinne Eeg har turneret rigtig meget i udlandet, har haft succes i Japan og Frankrig og udsendte i september sit seneste album "The Beauty Of Sadness". Sinne Eeg har i 2012 turneret verden rundt, og for tiden spiller jazzsangerinden koncerter i Sverige, inden hun den 14. november begynder en Danmarksturné med 11 koncerter.
Sinne Eeg har tidligere udgivet "Waiting For Dawn" i 2007 og "Don't Be So Blue" i 2010. På det nye album "The Beauty Of Sadness" får hun hjælp af DR Underholdningsorkestret samt jazztrommeslageren Peter Erskine, som er kendt fra Weather Report og Steps Ahead. Pladen indeholder både nye numre, en genindspilning af titelsange fra gennembrudspladen "Waiting For Dawn" samt fortolkninger af jazz og rock-klassikere som Lennon/McCartneys "Strawberry Fields Forever", U2's "With Or Without You" og Michel Legrands "The Windmills of Your Mind".
I 2007 vandt Sinne Eeg ved DMA prisen for Årets Danske Vokaljazz Udgivelse, i 2009 modtog hun Jazz Prisen fra Danmarks Radios P2, og i 2010 vandt hun igen Årets Vokaljazz Udgivelse under DMA.
Køb billetter til Sinne Eeg via GAFFA Live