Nyhed

Sufjan Stevens danner nyt band

S/S/S er navnet på det nye bandprojekt fra Sufjan Stevens, Son Lux og Serengeti, som udgiver debut i marts

Indiehelten Sufjan Stevens har forholdt sig forholdsvis stille i det seneste år, men nu ser det ud til at han er kommet i gang igen. I 2010 udkom albummet "The Age Of ADZ", som fik en rosende modtagelse, hvor GAFFAs Michael Jose Gonzalez gav albummet fem stjerner og skrev: "Med udgivelsen af den forvoksede og ganske fantastiske ep, All Delighted People formåede Sufjan Stevens at fyre godt og grundigt op under denne anmelders forventninger til The Age Of Adz, der nu er på gaden blot et par måneder senere, og heldigvis skuffer magikeren fra Michigan ikke."

Nu er han tilbage med ny musik og et nyt band. Denne gang har han slået sig sammen med Son Lux og Serengeti, og projektet har fået navnet S/S/S. Debutep'en "Beak & Claw" udkommer den 20. marts. Med på ep'en er sangerinden Shara Woden fra My Brightest Diamond sammen med Subtle og Them Elves.

De fleste kender muligvis ikke til Son Lux eller Serengeti, men de er langtfra nye på musikscenen. Son Lux har længe været fremme som sangskriver, og rapperen Serengeti har modtaget stor ros og opmærksomhed for sin unikke tilgang til hiphop.


Gruppen har endnu ikke udgivet en førstesingle fra ep'en.

Tracklisten for ep'en er som følger:

1. Octonom F. Doseone.


2. Museum Day.

3. Beyond Any Doubt.

4. If This Is Real (feat. Shara Wordon). 


ANNONCE