Nyhed

Stjerner mindes Jon Lord

Afdød Deep Purple-grundlægger hyldes på Twitter

I dag døde Deep Purples grundlægger, keyboardspilleren og komponisten Jon Lord af en lungeemboli på et hospital i London. Twitter flyder lige nu over med hilsner til den afdøde, og ikke mindst mange musikere og andre berømtheder hylder Jon Lord og hans imponerende karriere. Her er et lille udpluk af det, man kan læse på nettet lige nu.

Tom Morello, Rage Agains The Machine: "RIP en store Jon Lord, Deep Purples hjørnested/keyboardspiller. Så mange store, store sange og hans utrolige LYD! Tak".

Richard Jones, Stereophonics: "Deep Purples "In Rock" var det første album jeg købte. RIP Jon Lord. Legende! RJ x.".


Black Sabbaths Geezer Butler skrev på sin blog: "Meget trist at høre om Jons død efter hans kamp med den dæmon kræft. En af de store musikere i min generation. Tony Iommi (guitarist i Black Sabbath, red.) arbejdede for nyligt sammen med Jon og fortalte, hvor dejlig en fyr han var. Jeg mødte ham et par gange, men kom aldrig til at arbejde sammen med ham. Velsignelser".

Jamie Cullum: "RIP Jon Lord – En helt på tangenterne. Tror stadig, at jeg har har en af dine Moogs!".

Bryan Adams: "RIP Jon Lord – fantastisk organist for Deep Purple, et af mine favoritbands da jeg voksede op".


Slash: "Trist dag for Rock & Roll. Jon er gået bort. En af de største, sejeste og tungeste lyde i Heavy Metal. En ener. RIP.".

Jon Lord er bedst kendt for sit stilskabende orgelspil i Deep Purple, som han grundlagde tilbage i 1968 sammen med guitaristen Ritchie Blackmore. Op gennem 70'erne udviklede Deep Purple sig til et af verdens største bands, og var blandt andet det mest sælgende i USA i 1973. Lord udviklede Hammondorglets særlige rocklyd, der blev en integreret del af Deep Purples lyd, og stod blandt andet bag mange af bandets store rockklassikere som for eksempel "Child In Time", "Highway Star", "Smoke On The Water" og "Perfect Strangers". 

En erklæring publiceret på Lords hjemmeside i forbindelse med dødsfaldet lyder ganske enkelt: "Jon går fra mørke til lys".


ANNONCE