Sonic Youth-guitaristen lagde en lun rockdyne over publikum
Vi giver ordet til bloggen Lappland, den ene af de to vindere af GAFFAs blog'n'roll-konkurrence, som under Roskilde Festival blogger på GAFFA.dk.
Lee Ranaldo, 07.07.2012, Roskilde Festival
I tusmørket indfandt Lee Ranaldo med band sig på Odeon og lagde an til en flot og underspillet koncert med kløgtig støj i stramme tøjler.
Som Thurston, Kim og Steve fra Sonic Youth har Lee Ranaldo udgivet en hel del soloplader og bidraget på et hav af udgivelser og projekter. Ranaldo har været med helt fra starten, dengang Mud Club og CBGB's rykkede grænserne for, hvordan musik kunne lyde.
Med al den visdom fra en utrolig karriere og et længere liv end de fleste i aftenens publikum lagde Lee Ranaldo en lun rockdyne over publikum. Ikke en søvndyssende dyne, men en nærværende og vedkommende en af slagsen. Anekdoter og refleksioner fra Ranaldos liv blev til medrivende og smukke fortællinger som i Xtina As I Knew. Lee Ranaldos sange varierede mellem ret ligefremme rocksange og mere komplekse numre med kontrollerede støjelementer, og den noise der blev frembragt fra slag på strengene, feedback eller en violinbue på guitaren blev holdt i et stramt greb.
Det var uden tvivl Ranaldo, det handlede om, mens bandet holdt sig i baggrunden. Det gjorde dog ikke det store, for Ranaldo fangede publikum med sit nærvær og sine kløgtige sange. En rørende koncert for de der ikke er rastløse mere.
//Troels
