Brian Jones, beatniks i Tanger og et 4000 år gammelt rockband er bare nogle af de overskrifter, der knyttes til marokkanske The Master Musicians Of Jajouka.
The Master Musicians of Jajouka gæster Global i København 27. januar og Atlas i Aarhus 28. januar. I den anledning bringer vi her et portræt skrevet af GAFFAs verdensmusikekspert Torben Holleufer.
Lørdag den 30. juni 2000 er en dag, vi aldrig glemmer. På Roskilde Festival silede det ned, og vi var ved at holde lydprøve for marokkanske The Master Musicians of Jajouka, da rygtet begyndte at spredes i lydpulten på den daværende Hvide Scene: at ovre på Orange Scene var der sket en ulykke af ufattelige dimensioner, hvor en flok unge tilhørere var blevet klemt til døde i den såkaldte mosh pit foran et rystet Pearl Jam.
Senere på aftenen gik det marokkanske orkester på scenen i en stemning, der var mildt sagt trykket.
Det var som om, musikken var ligegyldig, men alligevel gik det gamle orkester på, fordi et job skulle klares. Som når de hjemme i landsbyen skulle kurere en sindssyg nede i helligdommen, når nogen var død eller i glædelige situationer som bryllup og omskæringsfest. Og som de stod der klædt i kutter, slog det mig, at deres musik næsten var den eneste, der duede i situationen. Nemlig en musik, der handler om livets grundsubstans, det ene øjeblik som et primalskrig fra civilisationer langt væk til en lindrende healing i nutiden.
Der var mange tårer i øjnene hos dem, der gik ind i teltet, stoppede op og så bare blev stående. De havde vist aldrig set noget lignende. Næste dag blev vi bedt om at spille en koncert til – noget nærmest unikt på Roskilde. Og her virkede orkestret nærmest som en luftspejling, som de stod der som okkulte arketyper, mens de dragende rytmer fra trommerne transporterede os afsted, afsendt med en erfaring, som kun mestre har. Her kom mestermusikerne fra den lille by oppe under Uglebjerget i Djeballah-bjergkæden virkelig til deres ret.
Den sidste weekend i januar er de tilbage igen, hvor de spiller i henholdsvis København og Århus. Det er et scoop, og der er grund til at stille store forventninger, for orkestret har efter nogen turbulens igen haft nogle år, hvor pilen har peget opad. Hvor den såkaldte baraka – kan oversættes som velsignelse eller magi – igen synes at følge bandet og dets leder, Bachir Attar. Måske er det igen tid til at den mytiske gedegud, et King Kong-lignende væsen i miniformat, som man forbinder med Jajouka-myten igen kan danse og bringe frugtbarhed.
De sidste års udgivelser med bandet tyder i hvert fald derpå.
Læs resten af artiklen i GAFFAs artikelsektion.
