Nyhed

Ung jazzpianist fortolker George Harrison

Jeppe Zeeberg spiller egne fortolkninger af George Harrison på Statens Museum for Kunst

Copenhagen Jazz Festival og Statens Museum for Kunst er gået sammen om at lave en række koncerter under navnet Solo Piano Impressions, hvor danske solopianister fortolker komponister som de selv udvælger. Den 3. marts er turen kommet til den unge pianist Jeppe Zeeberg, der har valgt at fortolke George Harrison.

Den kun 23-årige Zeeberg er pianist og komponist og går på Rytmisk Musikkonservatorium. Han medvirker i flere jazzensembler og spiller med i indiebandet Bird Alert. I 2011 modtog han Rytmisk Musikkonservatoriums Venners Legat.

Zeeberg har valgt at fortolke musik af den afdøde beatle George Harrison, der blandt andet står bag numre som "Here Comes the Sun" og "While My Guitar Gently Weeps".


George Harrisons person, både som The Beatles-medlem og som solomusiker, fik fornyet opmærksomhed, da Martin Scorsese sidste år kunne præsentere den dokumentariske film "Living in the Material World". 

Udover Jeppe Zeeberg kan man også opleve Thomas Clausen, der fortolker Joni Mitchell, og Søren Kjærgaard, der fortolker Lou Reed.

 


3. marts, kl. 11.30: Impressions of George Harrison feat. Jeppe Zeeberg
7. april, kl. 11.30: Impressions of Joni Mitchell feat. Thomas Clausen
5. maj, kl. 11.30: Impressions of Lou Reed feat. Søren Kjærgaard

Der er gratis entré til alle arrangementerne

ANNONCE