Det engelske boyband East 17 genopstår som softrock-trio
Det er næsten 14 år siden, at East 17 sidst udgav et album. Dengang hed det "Resurrection" og var fyldt til randen med boyband-pop. Men adskillige år efter er East 17 igen klar med et udspil, nu i mere rocket udgave. Det nye album "Dark Light" udkommer den 2. april, men allerede nu er singlen "I Can't Get You Off My Mind (Crazy)" på gaden.
East 17 formåede op igennem 90'erne at ride på boyband-bølgen og hittede med numre som "It's Alright", "If You Ever" og deres største hit "Stay Another Day"
Siden da har bandet skiftet stil til et mere rocket udtryk, dog uden at give køb på nogen af de dyder, der gør et rigtigt boyband. I bandets pressemeddelelse lyder det: "[Albummet] udviser bandets nye transatlantiske rocklyd, der minder om Kings of Leon og U2 og endda kunstnere som Brian Adams og Billy Joel".
Og trommerytmen i verset på singlen "I Can't Get You Off My Mind (Crazy)" tyder da også på at man har kigget Kings of Leon over skulderen. Ligesom East 17s tidligere (undtagen "Resurrection") udgivelser er det frontmand Tony Mortimer, der har skrevet alle numrene, og denne gang har han også siddet i producer-stolen sammen med Bob Rose.
Tracklisten
I Can't Get You Off My Mind (Crazy)
Crazy Fool
Nightlife
Counting Clouds
Break Ur Heart Friday Night
Kiss Of Winter
Broken Valentine
Where Does Love Go
You Must Be An Angel.
Hør singlen "I Can't Get You Off My Mind (Crazy)" her: