Nyhed

James Murphy i studiet med Arcade Fire

Den tidligere LCD Soundsystem-frontfigur arbejder med det canadiske band på deres kommende plade

The Arcade Fires fanfællesskab på Facebook har delt et billede af et skilt foran bandets management Quest Management, der bekræfter rygter om, at den tidligere LCD Soundsystem-frontmand James Murphy er i studiet med Arcade Fire for at arbejde på deres kommende album.

Arcade Fires manager Scott Rodger udtaler til Music Week: "De er inde sammen med James Murphy på tre sange eller lignende, og Markus Dravs, som er en samarbejdspartner gennem lang tid. De skriver alt for mange sange – det er et godt problem at have. Der er omkring 35 sange med Arcade Fire, de er to album værd med sikkerhed."

Canadiske Arcade Fires seneste album udkom i 2010 under titlen "The Suburbs", og høstede hele fem stjerner hos GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen, som blandt andet skrev:


"Hele vejen igennem kan man høre, at Arcade Fire har anstrengt sig for ikke at genbruge gamle virkemidler, og det har været anstrengelserne værd. ForThe Suburbs er ikke bare et album, der vokser med hver gennemlytning, det ligefrem svulmer op som en forelskelse."

ANNONCE