Nyhed

180° Virvar på gaden med lydsporet til skihop

Et af de allerførste album i 2013 bliver 180° Virvars andet album ”Choice is [insert words], der er på gaden 1. januar

Det københavner-baserede triphop/elektronika-kollektiv 180° Virvar er på vej med deres andet album. Med en interaktiv albumtitel, der fortæller det ufærdige udsagn "Choice is [insert words]", er titlen og udgivelsesdatoen 1. januar helt i tråd med alle de nytårsforsæt, der florerer oven på årsskiftet. Titlen refererer ifølge bandet dog også til "de små og store valg", som da et tidligere medlem af kollektivet forlod musikken for at hellige sig islam. Pladen er ude via Target Distribution og pladeselskabet $coOp, der fortæller, at pladen er indspillet i det gamle DR-studie på Rosenørns Allé på Frederiksberg – ifølge bandet "Danmarks svar på Abbey Road" – og har taget over tre år at færdiggøre.

Anders Guldberg fra 180° Virvar fortæller følgende om processen og formålet med pladen: – Målet for "Choice is [insert words ]" har været at lave et album, der tager for mange chancer til at være perfekt, men som prøver så meget, at man vender tilbage til det igen og igen. Til trods for, at numrene springer fra eklektiske arrangementer, mørklødede filmiske stemninger og fire-til-gulvet, er "Choice is [insert words]" en rimelig mainstream-plade, hvor hvert nummer, ligesom hele albummet, kan fordøjes som en umiddelbarhed, eller hvis man lytter igen – og igen - komplekse kompositioner med mere på hjerte. Vi har søgt en dybde, der gør det til et samlet værk, til et album i gammeldags forstand, selv om fremtiden er playlister og singler."

Tracklisten er som følger:
1. Meadow
2. We Lost A Friend To Religion, Who Lost A Friend To Religion
3. Mystics
4. Adaptation
5. Corrosion
6. Erosion
7. Mirage
8. Knife
9. Decay
10. Synergy
11. Ocean


ANNONCE