En halv snes danske bands og solister gjorde et godt indtryk på den store branchefestival i Berlin op til weekenden
Den store tyske branchefestival Popkomm, der blev aflyst i 2009 grundet finanskrisen, er ved at genfinde sig selv nu på andet år – både hvad angår branchefolkenes aktiviteter på messen i den gamle vesttyske lufthavn Tempelhof og showcase-programmet. GAFFA havde også i år en reporter på festivalen, der fandt sted op til den forgangne weekend, og han har blandt andet fokuseret på de danske bands og solister, som også i år var solidt repræsenteret på festivalen.
For andet år er Popkomm slået sammen med publikumsfestivalen Berlin Festival (med navne som Primal Scream, dEUS, James Blake, Santigold, The Drums) under fanen Berlin Music Week, hvilket skaber et tættere program med ekstra tiltrækningskraft.
I alt deltog 18 danske bands i Popkomm 2011.
GAFFAs reporter Simon Christensen fremhæver blandt andre Let Me Play Your Guitar, The Late Great Fitzcarraldos og Oh Land. Om førstnævnte skriver han:
"Til sidst var det så albumdebutanterne i sekstetten Let Me Play Your Guitar, der satte punktum for den dansk invasion, hvilket også betød en konklusion for en dansk aften med høje standarder for ukendte bands. Det er denne kontinuerlige strøm af dansk musik og unikke gennembrud (som Oh Land og iceage), der er med til at give Musikdanmark så godt et ry i udlandet. Let Me Play Your Guitar er et rigtigt band-band, hvor sammenspillet er en central egenskab, men også et stort band, der kunne eksperimentere med et mindre setup som variation. Udgangspunktet for sangskrivningen er 60'ernes lyse melodier og folkrocket rytmik, der får det til at lyde som Paul Simon møder Pink Floyd møder Efterklang. Deres helt store force er en fremragende vokal hos forsanger Emil Davidsen."
Om The Late Great Fitzcarraldos skriver Simon Christensen:
"Hvis Lydmor og Let Me Play Your Guitar var lidt småforsigtige, så var The Late Great Fitzcarraldos langt mere selvsikre. Med en svedig blanding af Otis Redding, Bee Gess og af Beach Boys-solskinspop leverede supertrioen en groovy version af den hvide mands soul med tilsyneladende fuld indlevelse, selvom der er noget befriende humoristisk over at se tre så professionelle musikere lege rundt på den måde. The Late Great Fitzcarraldos skruede op og sørgede for gode vibrationer i dagligstuen med Casio-lignende trommer på backtrack, udsvævende synths, funky guitar- og baspatenter, udleverende vokalharmonier og vokal med bølgende vibrato på den smågeniale "Annie" og sømandsvisen "My Temptation". Fremragende liveband, og der er ingen i Danmark, der lyder bare i nærheden af det her."
Simon Christensen er også positivt stemt over for Oh Land (billedet), om hvem han blandt andet har følgende ord:
"Sangeren og balletdanserinden Nanna Øland Fabricius (der i øvrigt ligesom The Late Great Fitzcarraldos er en Fake Diamond Records-opfindelse) har fået sig det helt store gennembrud i år med en amerikansk major label-kontrakt, og man forstår tydeligt hvorfor. Gode melodier, uimodståelig charme og en personlighed, som bevarer troværdighed og integritet gennem den populariserende major label-mølle.
Oh Land blev præsenteret af Popkomm, men placeret som en del Berlin Festival foran et større publikum. Den danske sangerinde og hendes to-mands band ligner umiddelbart et stramt setup, men når musikken spiller, så slår de sig løs med masser af kreativitet og vildskab til de reelle pophits som "White Lights" og den afropoppede Graceland-inficerede "We Turn It Up". Jo, man var lidt stolt over at se den travle danske sangerinde være vokset til at være en superstjerne."
Læs hele GAFFAs Popkomm-dækning i GAFFAs artikelsektion
