I næste uge udgiver bandet deres andet album, som de følger op på med en turné
"Modern Man" er titlen på Southern Gothic Tales' nye, andet album, der er blevet til i samarbejde med musikere fra Efterklang og CODY, og fra den 2. april kan pladen opleves live, når bandet tager på turné rundt omkring i landet.
Det er blæserne fra Efterklang og strygerne fra CODY, der har bidraget med deres assistance på albummet, der er optaget og mikset af bandets egen Brian Mørk (eks-The Fashion) og producer og bassist Moogie Johnson. Albummet er opfølgeren til debuten "In Every Seaport Town" fra 2008.
Modern Man byder på 10 sange, der er skrevet af frontmand Anders Riis, og albummet bliver i en pressemeddelelse beskrevet således:
"Akkordskiftene er dejligt originale, og sangene byder på spændende og vedkommende historiefortælling fra en mand, der har svært ved at finde sin egen rolle i det moderne samfund, men som oplagt ikke har svært ved at beskrive disse følelser for os andre".
Southern Gothic Tales spiller live følgende steder i landet:
Den 2. april - Fermaten, Herning- køb billetter via GAFFA Live.
Den 9. april - Huset i Magstræde
Den 6. maj - Forbrændingen, Albertslund
Den 13. maj - Stars, Vordingborg
Den 19. maj - Det Bruunske Pakhus, Fredericia
Den 26. maj - Gimle, Roskilde
Den 10. juni - Rust, København
"Modern Man" er på gaden på mandag den 4. april.