Den amerikanske sanger døde tirsdag i Los Angeles
Sangeren Nate Dogg, født Nathaniel D. Hale, døde tirsdag 15. marts i Long Beach, Californien, meddeler MTV her til morgen. Omstændighederne omkring sangerens død ligger endnu ikke fast, men Nate Dogg havde i de senere år haft problemer med helbredet og var to gange blevet ramt af et slagtilfælde.
Nate Dogg dukkede første gang op på albummet "The Chronic", hvor han synger på nummeret "Deeez Nuuuts". Efterfølgende fik han en kontrakt med Death Row Records, og i 1994 fik han sit største hit med nummeret "Regulate" sammen med Warren G. I de efterfølgende år kombinerede han arbejdet på egne soloudgivelser med at hjælpe navne som Snoop Dogg, Mos Def, Fabolous, 2Pac, Xzibit, 50 Cent og mange andre og blev derigennem en af rapindustriens bedst kendte hook-sangere.
Men i 2007 begyndte sangeren at få problemer med helbredet, og et slagtilfælde gjorde ham delvist lam, og efter endnu et slagtilfælde året efter begyndte det at virke tvivlsomt, om sangeren kunne fortsætte sin karriere. Derfor har der været stille omkring Nate Dogg de senere år, og nu forlyder det altså ifølge fra hans familie, at han er død i fødebyen Long Beach.
Nate Dog blev 41.