Yacht og Peaches føjes til det endelige program for firedagsfestivalen i København
Musik- og kunstfestivalen TrailerPark som er arrangeret af det kreative fællesskab ArtRebels løber af stablen 28.-31. juli i København. Arrangørerne er nu klar med den sidste gruppe navne, hvilket betyder at det endelige program for årets festival nu ligger klar.
Programmet byder på mere end 60 sprælske danske og udenlandske kunstnere, og blandt de nye tilføjelser finder man amerikanske Yacht samt canadiske Peaches, der er på plakaten med sit "karaoke set". Også den nye duo Persona bestående af Peter Peter og Kira Skov lægger vejen forbi samt Mike Sheridan, Kasper Bjørke, Freja Loeb og mange flere.
Hele herligheden kommer til at foregå i CPH Skatepark, Enghavevej 78, København SV, og det fulde program for dette års Trailerpark Festival kan ses her.
Festivalen afvikles i dagene 28.-31. juli, og billetter købes via trailerparkfestival.com.