Nyhed

Mester-musikere gæster Danmark

Beatgenerations orientalske lydspor lægger i slutningen af januar vejen forbi henholdsvis Global Copenhagen i København og Atlas i Aarhus

Den 27. og 28. januar giver The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar koncert på henholdsvis Global Copenhagen i København og Atlas i Aarhus.

Dermed gæster en gruppe Danmark, som Mick Jagger tidligere har kaldt for:

"En af de mest musikalsk inspirerende grupper, der er tilbage på planeten."


The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar har nemlig tidligere været The Rolling Stones' marokkanske legekammerater. Den marokkanske gruppe, der er verdenskendt for sin verdensmusik, blev for alvor kendt i den vestlige verden, da den selverklærede fan Brian Jones fra The Rolling Stones i 1968 besøgte gruppen i Marokko, og herefter producerede albummet "Brian Jones Presents The Pipes Of Pan At Joujouka", der udkom posthumt i 1971.  

Det album fik alverdens beatgrupper til at søge inspiration i fremmede og eksotiske lande. Interessen for ensemblet fra dengang holder stadig ved. I 2009 kårede musikmagasin Wire albummet "Jajouka Live: Vol. 1" til et af det års bedste verdensmusik-album.

Billetter til koncerterne i Danmark formidles via GAFFA Live eller via spillestedernes respektive hjemmesider.


Se The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar i sammenspil med The Rolling Stones:

Se The Master Musicians of Jajouka led by Bachir Attar ved en optræden i 2001:


ANNONCE