Nyhed

PLAID gæster Pumpehuset

Den London-baserede elektroniske duo giver koncert i Pumpehuset

Den 21. oktober klokken 22:00 spiller Andy Turner og Ed Handley kendt som PLAID i Pumpehuset i København. Plaid har eksisteret siden 1991, udgivet ni album og har blandt andet arbejdet sammen med Björk.

Da Plaid i 2009 gæstede Musikcaféen i Århus, var GAFFAs anmelder Jacob Tøfting Hove på pletten. Han gav koncerten fire stjerner og skrev blandt andet:

"De hårde basstød forplanter sig blandt de godt 150 gæster på Musikcaféen, hvor ikke mange blandt publikum formår at stå stille."


Den 26 september udkommer PLAIDs nye album "Scintilli", som koncertgængere derfor kan nå at tjekke ud, inden PLAID gæster Pumpehuset.

Plaid har den 21. august givet koncert i operahuset i Sidney i forbindelse med Graphic 2011-festivalen, så de er klar til den danske akustik. 

Billetter til Plaids koncert i Pumpehuset formidles via GAFFA Live.


 

 

ANNONCE