Stuart A. Staples vil gerne lyttes til, men nægter at trykke sine tekster
Den engelske gruppe Tindersticks er kendt for sofistikeret rock med elementer af soul, jazz, strygere og blæsere og Stuart Staples' dybe croonervokal i forgrunden. Bandet er nu aktuelle med deres ottende album, "Falling Down A Mountain". Det er opfølgeren til det to år gamle "The Hungry Saw", der var noget af et comeback for gruppen efter fem års pause, hvorunder bandets sanger og sangskriver Stuart Staples udgav to soloplader. GAFFA fangede Staples backstage på VoxHall i Århus i forbindelse med gruppens koncert 10. marts for at høre lidt om tingenes tilstand i Tindersticks anno 2010. Og vi spurgte ham blandt andet om følgende:
Der er noget, jeg altid har undret mig over. Du skriver nogle fremragende og meget poetiske tekster, men de er aldrig trykt på jeres covers, og med den måde, du synger dem på, kan de godt være svære at opfatte, især for folk, som ikke har engelsk som deres modersmål. Hvorfor trykker I konsekvent ikke jeres tekster?
– Jeg har aldrig brudt mig om idéen om folk, der sidder og læser teksterne, mens de hører musikken...
Det gør jeg nu ellers ofte, hvis jeg kan komme til det...
– Ja, fint (griner). Men jeg synes ikke, man skal skille tekst og musik ad. Man bør ikke læse teksterne, mens man hører musikken, og man bør ikke læse teksterne uden musik overhovedet. Man skal bare lade musikken kommet til sig. Musik handler først og fremmest om at fange en følelse, og derfor har vi altid været gode til at skabe kontakt til folk, der ikke er englændere. Men på den anden side er teksterne meget vigtige. De skal være i orden.
Men man kan jo altid finde teksterne på nettet, på fansider...?
- Nå, det ved jeg nu ikke. Jeg synes altid, der er fejl i den slags tekster.
Læs en længere udgave af interviewet, hvor Staples blandt andet taler om samarbejdet med kultsangerinden Mary Margaret O'Hara, om at have lagt de elegante strygerarrangementer bag sig, og om nu at udkomme på kultpladeselskabet 4AD sammen med blandt andre Efterklang, her.
